Sektionsleder til Sekretariatet i Børn og Unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at understøtte direktør og rådmand? Og være med til at binde organisationen sammen fra politiske beslutninger til dagligdagen i dagtilbud, skoler og fritidstilbud? Motiveres du af ledelse af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere? Så er du måske den sektionsleder, som vi søger. 

Om jobbet 
Sekretariatet består af to sektioner på to matrikler. Den ene sektion er placeret på rådhuset. Her betjenes direktør, rådmand, politisk udvalg, og der foretages mødeforberedelse, opgaveplacering i organisationen, sagsbehandling og projektledelse af strategiske indsatsområder. Det er fx arbejdet med klima, Aarhuskompasset og vilde problemer. Den anden sektion er placeret som en del af Børn og Unges samlede administration på Grøndalsvej i Viby. Her betjenes Børn og Unge-chefer og forvaltningschefer, der foretages sagsbehandling, projektledelse, koordinering og juridisk rådgivning. 

Det er til sektionen på rådhuset, at vi søger en sektionsleder. 

I sektionen på rådhuset er der 8 faste medarbejdere og en praktikant/ studentermedhjælper, som du får ledelsesansvaret for. Det er administrative medarbejdere, sagsbehandlere og projektledere. Det er en forventning, at du er klar til også selv at tage del i opgaveløsningen og bidrage til en bred vifte af opgaver som fx koordinering af sager og mødeindhold, bistand til sagsbehandling, analyser og daglige ad hoc-opgaver. 

Du får reference til sekretariatschefen og vil indgå i et ledelsesteam med sekretariatschefen og sektionslederen fra sektionen på Grøndalsvej. 

Dine opgaver vil blandt andet bestå i: 

- At være en synlig personaleleder, som gennem nærvær og involvering formår at skabe et stærkt fagligt fællesskab, hvor medarbejdernes styrker og fagligheder bliver anerkendt og sat i spil 
- At give ledelsesmæssig og faglig sparring på individ- og gruppeniveau for at sikre en kontinuerlig høj kvalitet i sektionens ydelser, herunder fokus på løbende kompetenceudvikling i sektionen 
- At arbejde systematisk med at styrke arbejdsmiljø og trivsel på tværs af Sekretariatet i tæt samarbejde med den anden sektionsleder, sekretariatschefen og MED-udvalget 
- At lede, samle og koordinere politiske og ledelsesunderstøttende opgaver, som vedrører mødeforberedelse, sagsbehandling, projektledelse mv. 
- At indgå i opgaveløsningen af sektionens opgaver – det kan enten være med egen opgaveportefølje eller indgå i de opgaver, hvor der aktuelt er behov for det, afhængig af dine kompetencer og profil 

Din profil 
Du har viden om og interesse for kommunale forhold og politik, analytisk sans, forstår at sætte din viden i spil i forhold til dine opgaver. Du trives med at samarbejde med mange mennesker på alle niveauer. 

Du er god til at holde overblik og prioritere opgaverne i en travl og dynamisk hverdag, ligesom du er god til at få andres kompetencer sat i spil. 

Du leder med involvering, tydelighed og nærvær, hvor du har øje for både den enkelte medarbejder og fællesskabet. Du formår at skabe fælles retning og et sundt arbejdsmiljø samt sætte klare rammer for opgaveløsningen og motivere, inddrage og udvikle Sekretariatets medarbejdere. 

Du bygger bro mellem den politiske, administrative og udførende dele af organisationen. 

Du må gerne have erfaring med ledelse i en politisk ledet organisation. Det er vigtigt, at du trives med at dele dit ledelsesrum med andre. 

Vi forestiller os, at: 

- Du har en relevant akademisk uddannelse  
- Du har ledelseserfaring og en lederuddannelse eller ønsker at påbegynde en 
- Du har erfaring med politisk betjening og gerne politisk tæft 
- Du er engageret, ansvarlig og initiativrig  
- Du er systematisk, struktureret og vedholdende i at få ting gennemført 
- Du er fleksibel i forhold til, at der kan være opgaver, som skal løses uden for almindelig arbejdstid 
- Du trives med samarbejde på mange planer i en stor organisation 
- Du har gode kommunikationsevner og sans for politisk kommunikation 

Derfor skal du vælge os 
Vi tilbyder dig at blive en del af et kontor med mange fagligheder, der tilsammen udgør et rigtig stærkt hold, hvor der altid er plads til smil og humor. Du vil opleve en høj alsidighed i hverdagen, da Sekretariatet er et centralt omdrejningspunkt i Børn og Unges forvaltning. Du vil være tæt på beslutningerne i landets næststørste kommune.  

Med en stor bredde og dybde i jobbet vil der være gode muligheder for både at udvikle sig fagligt og personligt. Du vil være omgivet af kompetente, nysgerrige og hjælpsomme kolleger og medarbejdere, der vil sørge for, at du får en god start. 

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Ansøgning 
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest mandag den 20. maj 2024. Den 22. maj 2024 udvælges de kandidater, der inviteres til samtale. Første samtalerunde afholdes den 27. maj 2024. Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview og referencer vil foregå i uge 22.-23. 2024. Anden samtalerunde afholdes den 6. juni 2024.  

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Vi håber, at du kan starte den 1. september 2024. 

Hvis du vil vide mere 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Ole Kiil Jacobsen på tlf. 29 20 99 70. Spørgsmål om kontorets opgaver kan også rettes til sektionsleder Stine Fiedler Røge på tlf. 23 37 24 92. 

Få overblik over vores organisation: https://www.aarhus.dk/om-kommunen/boern-og-unge/   
Læs om det vi gør i Børn og Unge: https://detvigoer.aarhus.dk/   
Læs om Aarhuskompasset her: https://faellesomaarhus.aarhus.dk/aarhuskompasset/ 

Leder- og medarbejderroller 
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:  
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/ 
  
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik i de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement. 
    
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035312

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet