SMÅJOB–VIRKSOMHEDSKONSULENT SØGES TIL VIRKSOMHEDSSERVICE I JOBCENTER AARHUS

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jobcenter Aarhus søger 1 opsøgende virksomhedskonsulent til teamet Småjob og nytteindsats. Den opslåede stilling er placeret i Virksomhedsservice.

Kort beskrivelse af centeret:
Center for Job, Virksomhedsservice og Integration varetager den beskæftigelsesrettede indsats for dele af de Jobparate Kontanthjælpsmodtagere over 30 år, den beskæftigelsesrettede indsats for integrationsborgere, herunder danskuddannelse og modtagelse af flygtninge samt Virksomhedsservice. Området ledes af én centerchef med 5 afdelingsledere. Centeret er en del af driftsområdet Job og Virksomhedsservice i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. 

Udover Småjob & Nytteindsatsteamet består Virksomhedsservice af Ukraine- og Østeuropæisk Job Task Force, et opsøgende team, et rekrutteringsteam, et team som arbejder med borgere, som har modtaget tabt arbejdsfortjeneste samt vores Internationaliseringsenheden.

Dine arbejdsopgaver som opsøgende småjob-virksomhedskonsulent:
Som småjob-virksomhedskonsulent vil du have en afvekslende hverdag med et højt aktivitets- og serviceniveau. Målet er lokalisering af småjob hos de aarhusianske virksomheder. Disse job skal indgå i en Aarhus-model for nytteindsats, hvor ambitionen er, at flere borgere med et integrationsbehov bliver en del af det danske arbejdsmarked.

Der er en bred og alsidig vifte af arbejdsopgaver, herunder:

  • Opsøge virksomheder – både telefonisk, pr. mail samt fysiske besøg - for at skabe småjob, alternativt praktikker, løntilskud mv.
  • Tæt samarbejde i afdelingen samt med andre afdelinger i centret
  • Håndholdt virksomhedsrettet indsats for Centerets ledige borgere omfattet af Nytteindsatsen 


Din profil

Vi lægger særlig vægt på, at du:

  • Har erfaring som opsøgende virksomhedskonsulent og gerne et udbygget og aktivt virksomhedsnetværk, som kan bringes i spil i denne stilling
  • Er indstillet på at arbejde efter tydelige mål og konkrete resultater
  • Er dygtig til og kan lide at etablere og vedligeholde virksomhedskontakter og netværk
  • Har kendskab til lovgivningen på beskæftigelsesområdet - en fordel, ikke et krav
  • Er indstillet på, at IT-værktøjer indgår som en naturlig del af arbejdet, da der stilles store krav til skriftlig dokumentation

Personlig profil
Din dagligdag vil være præget af et højt aktivitets- og serviceniveau, hvor du selv har stor indflydelse på, hvordan du vil løse dine opgaver, herunder at skabe gode samarbejdsrelationer til virksomheder. Det kræver, at du er omstillingsparat og har en fleksibel indstilling til jobbet og at du går vedholdende efter vores fælles mål.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har personlig gennemslagskraft
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god teamspiller
  • Har gode samarbejds- og formidlingsevner
  • Har kreative ideer som du bringer i spil
  • Har et godt humør og en positiv indstilling

Derfor skal du vælge os: 
Vi arbejder ud fra værdierne åbenhed, ærlighed og tillid, og du bliver en del af et lille team, der vægter et kollegialt og fagligt sammenhold. Vi er en attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø med mange berøringsflader og muligheder for at sætte eget præg på opgaveløsningen.

  • Vi er en organisation med højt til loftet, mod til at udfordre og tænke nyt
  • Du bliver en del af en arbejdsplads med engagerede og dygtige kolleger og ledere
  • Vores tilgang er ambitiøs, og vi har et klart mål om at være blandt landets førende kommuner ift. selvforsørgelse i målgrupperne
  • Vi har mulighed for fleksible arbejdstider

Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem KL og HK/DS. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Kørekort (B) er en fordel, men ikke et krav. 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Sif Roest på tlf. 23381155. 

Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 18.01.2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. januar 2024.

Tiltrædelse: Snarest muligt eller d. 1. marts 2024 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

18-01-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 5, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962482

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet