SOSU Østjylland i Aarhus søger underviser til dansk og samfundsfag på grundforløbet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du inspirerende og erfaren underviser, som brænder for at undervise elever, der tager deres første skridt mod en omsorgskarriere, så er det måske dig vi mangler …

 

Vi har øget aktivitet med flere elever og søger derfor en læreruddannet til undervisning primært i dansk og samfundsfag.

 

Brænder du for dine fag, og synes du, at det er spændende at undervise elever i dansk og samfundsfag med blik for de snitflader fagene har til de sundhedsfaglige uddannelser. Kan du arbejde tværfagligt, selvstændigt og i team? Har du lyst til at undervise både helt unge og mere voksne mennesker, som er i gang med en omsorgskarriere? Så er det dig vi leder efter!

 

Vi søger en ny kollega, som har lyst til og flair for undervisning og drives af at være i klasserummet med elever.

 

Vi har en vigtig samfundsopgave i at få flere interesseret i social- og sundhedsuddannelserne, og derfor vil undervisning på vores brobygningsforløb også være en del af opgaven. Et valgfag på GF1 bliver også en del af opgaven. Valgfaget er ikke beskrevet, så det skal du have lyst til at udvikle sammen med en anden kollega på SOSU Østjylland.

 

Vi forventer, at du:

  • har en læreruddannelse med linjefag i dansk og samfundsfag
  • har solid undervisningserfaring og er pædagogisk og didaktisk velfunderet
  • er god til relationsarbejde og kan være holdansvarlig for en gruppe elever
  • kan lide at undervise unge og voksne med forskellig social, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund
  • anvender naturligt IT og digitale værktøjer i undervisningen
  • har lyst til at arbejde helhedsorienteret og praksisnært
  • mener, at undervisningsplanlægning bedst foregår i et professionelt læringsfællesskab med øvrige undervisere

Skolen er udviklingsorienteret og tilbyder et stærkt fagligt pædagogisk miljø, hvor nye idéer hilses velkomne. Dine kollegaer er optaget af at skabe helhed i uddannelserne og at teori og praksis bindes sammen.

Du vil få en grundig introduktion til skolen og de IT-systemer vi benytter, og vi vil sørge for, at du har en kollega at gå til med spørgsmål. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med mange forskellige faggrupper samt koordinator og din nærmeste leder om uddannelserne. Vi stiller bærbar PC og mobiltelefon til rådighed.  

Stillingen som grundfagsunderviser er til besættelse d. 1. august 2023 til 12. januar 2024. Der er tale om en midlertidig stilling.

 

Stillingen er tilknyttet afdelingen for EUX Velfærd, Grundforløb og EUD10 i Aarhus. Det primære arbejdssted er i afdelingen i Aarhus, men der kan være behov for, at du varetager mindre undervisningsopgaver på skolens andre matrikler i Silkeborg og Skanderborg.

 

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.

 

Stillingen aflønnes efter overenskomsten imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale af 2. december 2019 for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

 

Ansøgning

Ansøgning med bilag skal være skolen i hænde senest tirsdag den 20. juni 2023 kl. 12.00. Ønskede bilag er CV, uddannelsesbeviser og evt. dokumentation for relevant erfaring samt en eller flere referencer at kontakte (kun efter forudgående aftale).

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 27. juni 2023 om formiddagen på Hedeager 33, 8200 Aarhus N.

 

Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.

 

Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Marianne Borum Thorhauge 2173 4702.

 

Virksomhedsprofil

SOSU Østjylland uddanner og efteruddanner social- og sundhedsassistenter, -hjælpere og pædagogiske assistenter, der ønsker en omsorgskarriere, hvor de som dygtige faglærte kan yde professionel pasning, pleje og omsorg for Danmarks børn, unge og ældre. Vi samarbejder med mange forskellige partnere i en lang række lande, så eleverne møder internationalisering både ude og på hjemmebane. Vores elever og kursister bliver klogere på livet og møder borgerne som vidende og empatiske fagprofessionelle.

 

SOSU Østjylland er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg, hvor der går ca. 3.000 elever og kursister og hvor vi er ca. 190 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.

 

Læs mere på www.sosuoj.dk

SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sosu Østjylland, Aarhus, Hedeager, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=sosuaarhus&JobNoticeId=251

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852983

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet