Uddannelseschef i Administrationscenter Arts

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fakultetet Arts, Aarhus Universitet tilbyder en spændende og udfordrende stilling som uddannelseschef. Uddannelseschefen står i spidsen for Arts Studier, som er den studieadministrative enhed på Arts. Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2023 eller efter nærmere aftale.

Arts har et af de største uddannelsesmiljøer i landet med mere end 100 uddannelser inden for humaniora, teologi og pædagogik.

Om Arts Studier
Arts Studier har som mål at understøtte uddannelsesforløb af højeste kvalitet for alle studerende på fakultetet gennem høj kvalitet i planlægning, vejledning, sagsbehandling og uddannelsestilrettelæggelse samt at levere faglig og ledelsesmæssig støtte til beslutninger på uddannelsesområdet. Afdelingen består af ca. 100 faste medarbejdere og 50 studenterstudievejledere, og du kan se frem til en arbejdsdag, hvor du sammen med engagerede kollegaer løser både faste og nye opgaver, som du selv er med til at udvikle og præge.

Dine arbejdsopgaver
Som uddannelseschef har du ansvar for, at Arts Studier løser opgaver på et højt fagligt niveau og løbende forbedrer den studieadministrative understøttelse af Arts’ faglige miljøer. Kerneopgaven er at sikre, at Arts kan levere uddannelse på højeste internationale niveau, hvilket kræver et tæt og tillidsbaseret samarbejde med studerende, undervisere, studienævn, studieledere og prodekan. Du varetager med reference til administrationschefen ledelsen af studieadministrationen i samarbejde med tre afdelingsledere, som har den daglige personaleledelse.

Som uddannelseschef har du ansvaret for:

  • Overordnet personaleledelse med vægt på arbejdsglæde, medindflydelse, motivation, trivsel og udvikling
  • Den studieadministrative understøttelse af Arts’ institutter og dekanat i tæt dialog med prodekanen for uddannelse og Arts Uddannelsesforum på fakultetet samt med afdelingsledere, studieledere og studienævn på institutterne
  • Økonomisk og administrativ ledelse med vægt på langsigtet ressourceplanlægning samt effektiv og smidig opgaveløsning
  • Tilpasning af studieadministrationen i forhold til de ændringskrav, der følger af den teknologiske udvikling og nationale universitetspolitiske beslutninger
  • Organisering af de forskellige ansvarsområder i Arts Studier, herunder fokus på løbende udvikling og nytænkning af de administrative funktioner og arbejdsgange, så de understøtter de faglige miljøer, fakultetets- og AUs strategiske indsatser bedst muligt
  • Sikring af at de rette kompetencer er til stede både for den enkelte medarbejder og for hele studieadministrationen.
Dine kompetencer
Vi forventer, at du:
  • har solid ledererfaring og stor indsigt i uddannelsesområdet – gerne fra universitetssektoren – og at du i ledelses- og studiefaglige spørgsmål kan bidrage konstruktivt og med tyngde i ledergrupper og udvalg på alle niveauer i organisationen
  • i din personaleledelse arbejder ud fra en anerkendende og positiv tilgang, er relationelt dygtig, lyttende og inddragende med respekt for andre, har fokus på arbejdsmiljø og udviser tillid i din ledelsesstil
  • kommunikerer tydeligt og kan skabe forandringer sammen med mange forskellige aktører i tillidsfuldt samarbejde og ligeværdig, konstruktiv dialog
    kan lede med respekt og lydhørhed i situationer med krydspres mellem forskellige behov og er i stand til at skabe tværgående forbindelseslinjer med en samarbejdsorienteret indstilling
  • har kompetencer inden for driftsledelse med fokus på den værdi, opgaveløsningen skal skabe for de faglige miljøer og de studerende samt på procesoptimering og digitalisering.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Ole Jensen, tlf. 6020 2739 eller prodekan for uddannelse Niels Overgaard Lehmann, tlf. 2338 2265.

Arbejdsstedet er Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C.

Første samtalerunde forventes afholdt i uge 24. Anden samtalerunde i uge 25.
Der kan blive anvendt personprofiltest i forbindelse med samtalerne.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende relevant overenskomst.Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://au.career.emply.com/ad/uddannelseschef-i-administrationscenter-arts/iqcldd/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837395

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet