Udkørende Ergoterapeut i Hjemmeplejen Dalgas, Distrikt Midt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vores kompetente og søde ergoterapeut skal videre i MSO, derfor søger vi en kollega som brænder for at arbejde med træning og rehabilitering i forhold til borgere, der bor i eget hjem. Kan du lide at arbejde med længerevarende borgerforløb, hvor du har mulighed for at opbygge et godt kendskab og en tættere relation til borgerne så læs videre 

Vi ønsker at vores nye medarbejder skal:  

Understøtte sosu-hjælpere og assistenter i at arbejde efter Sundhed og Omsorgs forløbsmodel – med særligt fokus på:  

  • At arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang.  
  • At arbejde efter Sundhed og Omsorgs ”eskalationspil” og i at have et forebyggende fokus på borgerens tilstand gennem tidlig opsporing af mistrivsel og sygdom.   
  • At arbejde udviklende eller fastholdende samt arbejde efter borgers mål og understøtte borgerperspektivet.  
  • At reducere eller afslutte indsatser eller afslutte borgerforløb, herunder inddragelse af netværk eller frivillige.   
  • Deltage i de ugentlige - tværfaglige – konferencer.  
  • Varetager implementerings indsatser.  
  • Samarbejde og sparre med de udførende sygeplejersker og KU´er.  

Arbejdet tilbyder og forudsætter stor grad af planlægning og selvstændighed, hvor der i dagligdagen prioriteres både tværfaglig og monofaglig sparring med kollegaer samt relationel koordinering med flere hjemmeplejeteam. 

Som terapeut: 

  • varetager du træning/holdtræning for borger i vores distrikt. 
  • yder du sparring og oplæring efter behov til SOSU-assistenter og -hjælpere i dagvagt på Dalgas og samarbejdende teams. 
  • Bidrager du til håndteringen af akut opstået sygdom i komplekse borgerforløb. 

Du vil også samtidig indgå i samarbejdsnetværk/opgavefællesskaber med terapeuter fra andre hjemmeplejeteams i distriktet, som du samarbejder med omkring opgaveløsningen og vagtdækning (dagvagt hver 4 lørdag) Du vil derfor både løse opgaver i dit eget hjemmeplejeteam og i de andre hjemmeplejeteams, der indgår i samarbejdsnetværket.   

Du vil være med til at forme din arbejdsuge, hvor arbejdstiden vil fordeles mellem rehabilitering hjemme hos borger, med undervisning, deltagelse i netværk og hoc-opgaver., samt at være forløbsansvarlig.  

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for dag og aften vagt område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.  

Du vil som udgangspunkt skulle møde ind sammen med Hjemmeplejen Dalgas, på Folkehus Dalgas, Dalgas Avenue 54, 8000 Århus C. Desuden vil du være med i et netværk sammen med de andre terapeuter som er ansat i ”blåt område”, hvor I ofte sparre med hinanden og mødes. 

Kandidatens profil:  
Uddannet Fysioterapeut.  

  • Du er i besiddelse af gode pædagogiske og kommunikative evner.   
  • Du har erfaring med at varetage træningsforløb hos hjemmeboende borgere, understøtte borgere i at leve et meningsfuldt liv med de helbredsmæssige udfordringer, der er opstået, samt at forebygge yderligere helbredsmæssige udfordringer.  
  • Du motiveres af at understøtte borgerne i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne, så de kan blive ved med at være mest muligt selvhjulpne  
  • Du er konsekvent fagligt reflekterende og agerer ud fra en anerkendende tilgang.   
  • Du har gennemslagskraft og kan arbejde struktureret og målrettet med borgerforløb gennem andre.  Kendskabet af Forløbsmodellen og Cura er en fordel, men ikke krav. 
  • Du kan koordinere og skabe sammenhæng på tværs af faggrupper og organisatoriske enheder.  
  • Du er nysgerrig på kommunikation og relationel koordinering.  


Derfor skal du vælge os:
Teamet af terapeuter og sygeplejerske omkring dig er kompetente og passionerede mennesker, der vil sikre det gode borgerforløb.  

Ydermere samarbejder vi tæt med sundhedsenheden, der varetager de sygepleje- og terapeutfaglige opgaver hos de nye og ukendte borgere der skal udredes.  

Vi lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø og gør en indsats for at sikre hinandens trivsel. Vi giver ikke op når opgaverne bliver komplekse. Samtidig værdsætter vi de gode oplevelser og deler dem med hinanden. Kom med din erfaring og være med til løfte vores team i flok.  
 

Om afdelingen:
Vores aften team dækker begge afdeling: Dalgas og Rosenvang. Vi har en fælles vice-leder og sygeplejerske/terapeuter/sosu - personale som samarbejder godt omkring fælles opgaver.  

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.09.2023. Eller efter aftale. 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.  .
  
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder i hjemmeplejen Bente Thuesen.  


Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.   

Ansøgningsfristen er den 30.juni 2023.  

Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge: 28  


I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Ankersgade 21, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/udkorende-ergoterapeut-i-hjemmeplejen-dalgas-distrikt-midt/p5nlf2/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850971

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet