Udviklings- og løsningsfokuseret fagkoordinator til at sætte faglig retning i afdeling med speciale i handicap på Ungecentret Værkmestergade (UCV) – Unge, Job og Uddannelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en fagligt stærk, engageret og udviklingsorienteret fagkoordinator til afdeling med speciale i handicap, hvor du, som fagkoordinator, vil være med til at understøtte den faglige retning og samtidig drive og understøtte afdelingens udvikling.

Som fagkoordinator refererer du til afdelingslederen i afdelingen.

Afdeling med speciale i handicap samarbejder med unge mellem 15 til 29 år, som har en fysisk/psykisk funktionsnedsættelse og/eller varig lidelse, som vurderes at have brug for særlig støtte, jf, Serviceloven. Afdelingen består af 30 rådgivere, en afdelingsleder, en afdelingskoordinator samt en koordinator for udviklingsmodel, som er forankret i samme afdeling, hvorfor du også skal løfte et koordineringsarbejde i afdelingen.  

Fagkoordinatoren har

  • Ansvar for og kompetence til at træffe beslutninger, der vedrører det faglige indhold i opgaveløsningen i afdelingen (afdeling H), herunder kvalitetssikring af den daglige drift, f.eks. i forbindelse med faglige retninger, bevillinger, akutte foranstaltninger mv.
  • Kompetence til at forestå sagsgennemgang og gennemgang af sager
  • Ansvar for både at sikre og understøtte et tværgående perspektiv på centrets unge, at binde afdelingerne sammen på tværs og understøtte det tværfaglige arbejde på centret

Din profil:

  • Du skal kunne indgå i et parløb med afdelingens leder og understøtte denne i sin opgave med at lede drift, økonomi og udvikling i afdelingen
  • Du skal have en stærk faglighed, som betyder at du vil fungere som ressourceperson ifht. vurdering af støtte på voksenområdet, herunder særligt §104, §107 og §108, du vil være indgang til visitation til de interne botilbud/borgercentre samt koordinere ifht. beskæftigelsesrettede tilbud.
  • Du skal give kunne give sparring og bidrage med nye perspektiver og løsningsmuligheder i afdelingens sager og sætte relevante rådgiveres viden i spil.
  • Du skal kunne agere meget selvstændigt og selv kunne identificere, hvor der er potentiale for udvikling eller forbedring og præsentere mulige løsninger på disse
  • Du skal kunne beskrive, igangsætte og køre processer i afdelingen og på tværs, f.eks. ift ændring af tilgange, metoder, arbejdsgange, ny lovgivning eller andet

Der vil derudover være en del ad hoc-opgaver i funktionen

Ungecentret Værkmestergade er et myndighedscenter med ca. 150 medarbejdere tilknyttet. Centret har ansvaret for at samarbejde med og yde støtte til unge udsatte og unge med handicap 15-29 år ud fra serviceloven. Ungecentret er en del af driftsområdet Unge, Job og Uddannelse (UJU), som også rummer de uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge.

Vi har derfor et særligt fokus på styrke de unges overgang fra ung til voksen og at binde sociale, uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser tættere sammen.

 Ungecentret blev oprettet i august 2019 som led i etablering af en enhedsforvaltning i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse: Borgernes MSB med mere sammenhængende og enkle borgerforløb.

 

Vi arbejder på Ungecentret Værkmestergade ud fra visioner om

  • At styrke sammenhængene i forløb og indsatser for vores unge – de gode overleveringer og overgange
  • At skabe et stærkt samlet ungeområde, hvor den unges egne ønsker og behov kommer i centrum
  • At flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse samt rykker mod det almene og mod meningsfulde fællesskaber
  • At alle unge kan udnytte deres potentialer med et aktivt og meningsfuldt liv med størst mulig grad af selvhjulpenhed

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Rikke Wonsyld: tlf. 2459 4567.


Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 

Ansøgningsfrist d. 2. juni 2023.

 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

02-06-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/udviklings-og-losningsfokuseret-fagkoordinator-til-at-saette-faglig-retning-i-afd/t6sb9d/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835950

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet