Videnskabelig assistent til undervisning i programmering og datastudier ved Afdelingen for Digital design og Informationsvidenskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Kommunikation og Kultur, Afdeling for Digital design og Informationsvidenskab opslår hermed en stilling som videnskabelig assistent til undervisning i kurset i programmering og datastudier ved afdelingen for Digital design og Informationsvidenskab.

Ansættelsen er en ét-årig fuldtidsstilling svarende til 37 timer per uge.

Ansættelsen starter per 1 juli 2023 eller snarest derefter og løber til 30/6 2024.

StillingenStillingen omfatter undervisning og vejledning indenfor programmering og datastudier på både bachelor- og kandidatniveau og på udvalgte kurser. Det drejer sig for efteråret 2023 om følgende to kurser: Data studier og Programmering på internettet: Front-end.

En mindre del af arbejdstiden (20%) er forbeholdt til faglig udvikling (inkl. fx faglige og sociale møder (lærermøder, afdelings- og institutmøder) m.m.) samt varetagelse af andre opgaver.

KvalifikationerAnsøgningen vedlægges eksamensbeviser samt dokumentation for undervisningserfaring.

  • Ansættelse som videnskabelig assistent forudsætter en relevant humanistisk kandidatgrad.
  • Dokumenteret undervisningserfaring på universitetsniveau.


Afdeling
Afdelingen for Digital design og Informationsvidenskab er et humanistisk it-forsknings og uddannelsesmiljø, der beskæftiger sig informationsteknologi som en del af folks hverdag, arbejde og fremtid.

Institut for Kommunikation og Kultur støtter skabelsen af en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

Instituttet hører under Faculty of Arts. Du kan finde relevante oplysninger om instituttet, dets forskningsprogrammer, afdelinger og forskellige aktiviteter på hjemmesiden.

Arbejdssted er: Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab, Helsingforsgade 14, 8200 Aarhus N, Denmark

KontaktFor yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder Morten Breinbjerg mbrein@cc.au.dk.

Hvis du har behov for hjælp i forbindelse med at uploade din ansøgning eller spørgsmål vedrørende ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte Arts HR: e-mail: hsi@au.dk.

Formalia
Der kan benyttes shortlisting til at udvælge kandidater, der skal gå videre til en udfoldet faglig bedømmelse. Udvælgelsen sker ved et udvalg nedsat af institutlederen. Se her for yderligere information om shortlisting på Arts: http://medarbejdere.au.dk/fileadmin/user_upload/Proces_for_shortlisting_december_2017.pdf
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 275 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på www.arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Helsingforsgade 14, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=46e256ee-cd66-49d4-9169-27fedda6f73e

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849679

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet