2 Jobkonsulenter til 1-årige vikariater i Center for Job, Virksomhedsservice og integration, Integrationsafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om centret:

Jobcenter Aarhus er Danmarks næststørste jobcenter.

Jobcenter Aarhus arbejder med et stærkt jobfokus, og vores målsætning er at få så mange ledige som muligt i selvforsørgelse gennem målrettet formidling af jobs, samt via anvendelse af relevante værktøjer, hvad enten det drejer sig om opkvalificering, virksomhedspraktik eller job med løntilskud. 

Center for Job, Virksomhedsservice og Integration varetager den beskæftigelsesrettede indsats for dele af de Jobparate Kontanthjælpsmodtagere over 30 år, den beskæftigelsesrettede indsats for integrationsborgere, herunder danskuddannelse og modtagelse af flygtninge samt Virksomhedsservice. 

Centeret ledes af én centerchef med 5 afdelingsledere. Centeret er en del af driftsområdet Job og Virksomhedsservice i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

De opslåede stillinger er placeret i Integrationsafdelingen. 


Om stillingerne

Begge stillinger er som jobkonsulent for integrationsborgere på S&H-ydelse, som deltager i det 5årige integrationsprogram. Opgaverne i forhold til disse omfatter løbende beskæftigelsesrettede samtaler med borgene samt tværfagligt samarbejder både internt og eksternt. Man vil blive koordinerende sagsbehandler for både jobparate og aktivitetsparate borgere.


Særligt for stillingerne

Begge stillinger indeholder tillige specifikke opgaver i forhold til at modtage daglige sygemeldinger fra borgere i beskæftigelsesrettede tilbud samt bemande vores integrationsvagt, som modtager personlige henvendelser fra borgere. Dette vil være opgaver, som i udgangspunktet ikke varetages af afdelingens øvrige medarbejdere, hvorfor der er behov for, at man er både stabil og fleksibel i sin opgaveløsning. Der er derfor behov for, at man er klar til at besvare henvendelser fra kl. 8.00 hver dag. Og man skal ligeledes kunne være til stede i vagten indtil kl.14.30. Opgaven med at bemande vagten kan dog gå på skift mellem de 2 nye jobkonsulenter. Man skal derfor være opmærksom på, at der er færre muligheder for brugen af fleks.

Ovenstående betyder naturligvis, at man vil have færre borgersager end de øvrige kolleger i afdelingen.
 

Ønsker til din profil 

  • uddannet socialrådgiver eller socialformidler, men ikke et krav
  • behersker dansk i både skrift og tale
  • anser beskæftigelse som en væsentlig faktor for integration i det danske samfund
  • er struktureret, systematisk og stabil 
  • yder en god og professionel service med borgeren i centrum
  • har en positiv og fleksibel tilgang til opgaveløsningen 
  • har erfaring med Office-pakken og meget gerne kendskab til vores fagsystem Fasit
  • har erfaring fra arbejde inden for beskæftigelsesområdet
  • har interesse for og evner at sætte dig ind i relevant lovgivning på området
  • gerne ukrainsk- eller arabisktalende, men ikke et krav
  • Det er en stor fordel, hvis du har erfaring inden for integrationsområdet eller arbejdet med borgere med andet etnisk baggrund. 
     

Derfor skal du vælge os

  • Vi arbejder ud fra værdierne åbenhed, ærlighed og tillid
  • Du bliver en del af en arbejdsplads med erfarne, dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed 
  • Altid mulighed for faglig støtte og sparring i opgaveløsningen
  • Vores tilgang er ambitiøs, og vi har et klart mål om at være blandt landets førende kommuner ift. selvforsørgelse i målgrupperne


Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK/DS. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling og på baggrund af ansøgerens kvalifikationer.

Der er tale om tidsbegrænsede stillinger på 1 år; ønsket start 1. marts 2024.

Ansættelsesstedet er Jægergården, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du rette henvendelse til afdelingsleder Lonnie Christensen på telefon 4187 2527 eller på mail chlon@aarhus.dk
 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist er mandag d. 16. februar 2024.    

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d.23. februar 2024.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

16-02-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985679

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet