2 VIRKOMHEDSKONSULENTER SØGES I CENTER FOR SÆRLIG JOBRETTET INDSATS, AARHUS KOMMUNE

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to virksomhedskonsulenter 37 timer ugentligt. Der er tale om faste stillinger, med opstart 1. marts 2024 eller snarest derefter.

Om jobbet:
Der er tale om to projektstillinger som er oprettet i forbindelse med en fremrykket beskæftigelsesrettet indsats for brugere af sociale tilbud i Driftsområdet: Job, Udsatte og Socialpsykiatri (JUS). Projektet løber som udgangspunkt i to år, hvor ansættelserne vil være ind i projektet, herefter vil man overgå til at blive en del af centerets øvrige opgaver.

I alt fire virksomhedskonsulenter vil varetage opgaver i forbindelse med denne fremrykkede beskæftigelsesindsats, herunder to stillinger forankret i Center for Særlig Jobrettet Indsats og to stillinger forankret i Center for Forebyggelse og Rehabilitering (ressourceforløbsafdelingen). 

I Center for Særlig Jobrettet Indsats varetager vi i forvejen den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år. I centeret arbejder vi ud fra principperne og indsatsmodellerne i Flere Skal Med 2 og Afklaringspuljen, og er optaget af at udvikle den virksomhedsrettede og tværfaglige indsats med henblik på at få endnu flere borgere i beskæftigelse. Vi arbejder med den virksomhedsrettede vinkel ud fra tesen om, at man bliver klar til arbejdsmarkedet på arbejdsmarkedet. Det betyder, at borgerens jobmål samt udvikling af arbejdsevnen bedst nås og sker, når borgeren løser relevante arbejdsopgaver på en ordinær arbejdsplads og er en del af et kollegialt fællesskab.

Baggrund for - og formål med projektet:
Blandt de over 3000 borgere, der i 2023 har været tilknyttet en social indsats i Job, Udsatte og Socialpsykiatri, er det kun få, der er beskæftiget med lønnede timer. Rådmandens politiske visioner er, at alle skal have mulighed for at være en del af et arbejdsfællesskab og, at alle med handicap (varig nedsat arbejdsevne) og psykiske udfordringer skal kunne leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Med det vil projektet bygge videre på viden om den positive indvirkning, som småjobs og socialt frikort kan have på udsatte gruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Forventningerne til projektet er, at 175 borgere om året på de sociale tilbud i JUS skal i job eller have lønnede timer. 
 

Formålet med projektet og stillingerne er på en gang: 

  • at tilbyde en fremrykket beskæftigelsesrettet indsats, ved at virksomhedskonsulenterne møder brugere af sociale tilbud, der hvor brugerne nu er - og uanset forsørgelse. Virksomhedskonsulenterne vil få deres daglige gang på byens sociale tilbud bredt set f.eks. botilbud, Housing First-enheden, bofællesskaber, væresteder, dagtilbud, beskyttede værksteder, forebyggende og akutte tilbud, samt borgere, der får mestringsvejledning i deres eget hjem.
  • at fremme borgernes tilknytning til beskæftigelse ved i særdeleshed at udnytte muligheder for beskæftigelse i form af lønnede timer (småjobs / socialt frikort) frem for primært at satse på virksomhedspraktikker 
  • at bidrage til kompetenceudvikling blandt fagprofessionelle medarbejdere ansat på de berørte sociale tilbud, i forlængelse af det igangsatte læringsprogram i JUS: ”Virkeligheden virker”. 
     

Virksomhedskonsulenternes opgaver

  • Opsøge og etablere dialog med brugere af sociale tilbud om deres håb og drømme i forhold til job
  • Råd- og vejledning om mulighederne på arbejdsmarkedet, samt motivationsarbejde
  • I samarbejde med borgerne og med inddragelse af deres netværk at udarbejde planer for borgernes vej til beskæftigelse med særlig fokus på lønnede timer
  • Være borgernes kontaktperson under hele forløbet, indtil andet aftales og er på plads.
  • Medvirke til kompetenceudvikling af fagprofessionelle på de respektive sociale tilbud ved at sætte ”job og lønnede timer” på dagsordenen og finde vejene hertil i samarbejde med borgerne, jobcentret og borgernes netværk. 
  • Opsøgende arbejde hos virksomhederne 
  • Relationsarbejde med fokus på at kvalificere match mellem borgere og virksomheder
  • Løbende opfølgning ude på virksomheder
  • Administrativt arbejde og bistand til virksomhederne i tilknytning til placeringer/ansættelser med socialt frikort

Din profil:
Vi søger kolleger, som:

  • Arbejder ud fra en tro på at alle mennesker kan blive en del af et arbejdsfællesskab
  • Har et godt kendskab til beskæftigelsesindsatsen og det virksomhedsrettede arbejde
  • Har et godt kendskab til sociale indsatser rettet mod voksne - og har erfaring med at samarbejde med målgruppen
  • Har erfaring med at arbejde virksomhedsopsøgende og evt. et stærkt virksomhedsnetværk, som kan bringes i spil.
  • Kan tænke kreativt ved at se og skabe åbninger for arbejdsfunktioner, borgeren kan udføre.
  • Kan arbejde målrettet og resultatorienteret i en virksomhedsrettet indsats
  • Er god til at lytte, motivere og lære fra sig (sidemandsoplæring) 
  • Har administrativ flair og arbejder systematisk med hensyn til at sikre dokumentation (projektets resultater bliver monitoreret)
  • Har erfaringer med at samarbejde og koordinere med andre fagprofessionelle omkring den enkelte borger
  • Kan omsætte sine faglige kompetencer i samspil med både borgere, virksomheder og andre fagprofessionelle
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde et job med en spændende og alsidig målgruppe af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Du vil få god sparring hos dygtige kollegaer. I stillingen er der mulighed for fleksibel arbejdstid.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DS/HK samt lokal forhåndsaftale med DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Der er en vis transport forbundet med stillingen. Såfremt man som medarbejder, efter aftale med nærmeste leder benytter egen transportmiddel, vil kørselsgodtgørelsen ske efter gældende regler i Aarhus Kommune, hvilket vil være til den lave kilometertakst.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Thomas Vesterby Mikkelsen på telefon +4551576052.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  14-01-2024
 
Ansættelsessamtale afholdes den 24.01.2024 

Det forventes at udvælge kandidater i samråd med Center for Forebyggelse og rehabilitering (ressourceforløbsafdelingen), som har de øvrige stillinger i projektet. 

Om os
Job, Udsatte og Socialpsykiatri
Driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri (JUS) varetager sociale og beskæftigelsesrettede indsatser for voksne, hvis primære udfordring ikke er ledighed men sindslidelse, social udsathed (hjemløshed, misbrug) mv. Driftsområdet arbejder recovery-orienteret, dvs. med en tro på, at alle kan komme sig eller udvikle sig. Der er ca. 930 medarbejdere i JUS (læs mere Job, Udsatte og Socialpsykiatri (aarhus.dk))

Center for særlig jobrettet indsats
Centeret er en del af driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
I centeret varetager vi den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år. Vi er ca. 130 ansatte fordelt i fem afdelinger. Fire afdelinger arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Herudover driver vi den bydækkende Sanktionsenhed, som vurderer borgers rådighed. Fælles for alle afdelingerne er, at vi arbejder tæt sammen i et teamsamarbejde mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter. På vores hjemmeside kan du læse mere om Center for Særlig Jobrettet indsats
   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

14-01-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963443

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet