Hos Pro Detailing har Iron gjort sin mangeårige erfaring med bilpleje til en specialiseret forretning med fokus på stenslagsfolie, polering og keramisk coating. Her bliver der ikke gået på kompromis med hverken produkter eller arbejdstid – for resultatet skal være i orden.
Iron har arbejdet med bilpleje i omkring 20 år og har drevet Pro Detailing i otte år. Tidligere arbejdede han som freelancer og kørte ud til forskellige projekter, men i dag foregår alt arbejdet på værkstedet.
Med sig har han Simone, som har været ansat i to år og blandt andet arbejder med polering af biler.

Specialiseret i beskyttelse af lakken
Pro Detailing arbejder især inden for to områder: PPF-stenslagsfolie samt polering og keramisk coating. Der benyttes premiumprodukter fra anerkendte mærker som XPEL og GYEON.
Stenslagsfolien kommer med op til 10 års garanti, mens der på udvalgte keramiske coatings kan være livslang garanti.
”Vi er meget detaljeorienterede og bruger den tid, der skal til. Vi har valgt nogle af de bedste produkter på markedet, og det betyder også, at vi ikke nødvendigvis er den billigste løsning,” siger Iron.

Omkring 200 Teslaer om året
Tesla fylder meget på værkstedet med omkring 200 biler årligt. Iron har gennem tiden studeret lakken og de områder, der typisk er særligt udsatte for stenslag – blandt andet på Model Y.
Derfor har Pro Detailing sammensat pakkeløsninger, hvor bilens front eksempelvis får PPF-stenslagsfolie, mens resten beskyttes med keramisk coating.
Selvom Tesla fylder meget, understreger Iron, at værkstedet arbejder med alle bilmærker.
”Nogle tror, at vi kun laver Tesla, men vores behandlinger og pakkeløsninger er til alle biler. Det vigtigste for os er, at kunden får en løsning, der passer til bilen og det ønskede niveau af beskyttelse.”
Mandag - Fredag: 08.00 - 16.00
Lørdag & Søndag: Efter aftale
Helligdage: Lukket