BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en vikar for vores dygtige SPS-vejleder, som skal på barsel. Vikariatet er med tiltrædelse den 27.11.23 eller hurtigst muligt derefter.
Som specialpædagogisk vejleder (SPS-vejleder) skal du være med til at støtte vores elever i at bevare tilknytningen til og at gennemføre deres uddannelse. Du skal være med til at rammesætte, strukturere, motivere og skabe faglig og social trivsel for eleverne, og din støtte skal være med til at kompensere for de udfordringer, som elevernes funktionsnedsættelse medfører. Det drejer sig typisk om at støtte elever med ADHD, autisme, angstproblematikker eller ordblindhed. Din rolle og opgave som SPS-vejleder skal således tilpasses, så den imødegår de udfordringer og barrierer, som den enkelte elev oplever i forhold til sin skolegang.
Om afdelingen
AARHUS GYMNASIUM, Aarhus C, har ca. 550 elever og 55 ansatte. Selve fastholdelsesafdelingen består af fire studievejledere, tre læsevejledere og to SPS-vejledere, som alle arbejder både selvstændigt og sammen i teams. SPS-vejlederne har forskellige baggrunde og kommer med forskellige værktøjskasser. Dette ser vi som en styrke, da det giver flere handlemuligheder og perspektiver, end hvis vi bestod af en monofaglig afdeling. Viden og erfaring fra eget arbejdsliv supplerer viden fra uddannelser, og begge dele vægtes højt.
Når vi arbejder med eleverne, sker det altid som et samarbejde mellem SPS-vejleder og elev. Vi arbejder både med samtaler med eleverne, men er også til stede i klasserne. For at støtte eleven bedst muligt, er vi nødt til at være tæt på dem og kende til de udfordringer, de møder i deres studieliv.
Vi er ikke behandlere eller terapeuter, og vi tilbyder ikke lektiehjælp. Men vi tilbyder støtte til at kunne gennemføre en uddannelse, hvor vi forsøger at kompensere for de udfordringer, eleven har.
Vi tror på, at vi sammen kan skabe bedre resultater, end hvis vi er solister, og vi arbejder derfor tæt sammen med skolens øvrige medarbejdere. Alle i afdelingen forventes at bidrage konstruktivt ind i dette samarbejde ved at være fleksible, åbne for andres perspektiv samt bidrage til kollegial sparring og videndeling.
Vores ønskekollega brænder selvfølgelig for arbejdet med målgruppen og kan favne, vejlede, motivere, inddrage og støtte elever til at få succes med at tage en uddannelse på lige fod med skolens øvrige elever.
SPS-medarbejderens væsentligste arbejdsopgaver:
- Støtte eleverne med at planlægge og skabe struktur.
- Indgå i elevernes daglige studieliv og understøtte dem i fx planlægning af lektielæsning, aflevering af opgaver mm.
- Understøtte og opretholde god trivsel for den enkelte elev, herunder elevens sociale udfordringer.
- Kontaktskabende/formidlende til andre aktører i SPS-samarbejdet.
- Bidrage med dine vinkler og perspektiver på teammøder og i tværfagligt samarbejde, så vi alle arbejder i samme retning til glæde for eleverne.
- Relationsarbejde og bekymringssamtaler i øjenhøjde med unge.
- Udarbejde forløbsbeskrivelser og genansøgninger i forbindelse med støtte.
Dine kompetencer:
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for det pædagogiske felt. Du kunne være folkeskolelærer, pædagog, psykolog eller andet, og du må meget gerne have erfaring med vejledning af unge med diagnoser.
- Du er en tydelig, troværdig voksen med gode kommunikative evner, der forstår at sætte rammer og indgå i relationsarbejdet med de unge.
- Du er fleksibel og har et growth mindset - du kan se muligheder, er løsningsorienteret og tror på, at alle elever kan lære og udvikle sig.
- Du kan både arbejde selvstændigt og indgå i et team, med plads til både alvor og humor.
- Du evner at kunne ”bryde isen” naturligt, tage initiativ og hjælpe eleverne ift. deres udfordringer.
- Du har overblik og gode planlægningsevner, så du skaber sammenhæng i arbejdet og for dig selv og dine SPS-elever.
- Du er rummelig og rolig og har stærke relationelle kompetencer.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker på individuel kontrakt. Ansættelsen er tidsbegrænset som barselsvikar og med et ugentlig timetal på 25 timer.
Tiltrædelse
Den 27. november 2023 eller hurtigst muligt derefter.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Linda Charlotte Heiede Laursen på mobilnummer 61987473 eller på mail lchl@aarhustech.dk.
Vi ser frem til at modtage en kortfattet ansøgning og CV fra dig hurtigst muligt og senest den 24.10.23 kl. 8.00. Vi planlægger at afholde samtaler i uge 43 og 44.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
AARHUS TECH, Halmstadgade, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922993