BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Selvstændig og ansvarsbevidst assistent søges til en fast fuldtidsstilling (37 timer pr. uge) i
Fleksøkonomi.
AARHUS KOMMUNE, Center for Virksomhedsvendte Ydelser og Pension (ved Jægergården)
Om jobbet:
Fleksøkonomi er en selvstændig afdeling med 14 administrative medarbejdere.
Én af vores erfarne medarbejdere har fået job andet sted i kommunen, og vi skal derfor bruge en dygtig medarbejder i hendes sted.
Vi er en afdeling, hvor ansvarlighed i forhold til kommunens værdier har høj prioritet.
Vores arbejdsplads er kendetegnet ved; høj faglighed, samarbejde, ordentlighed, stabilitet og et godt arbejdsmiljø med tilfredse medarbejdere.
Der er tale om en fuldtidsstilling pr. 1. november 2023.
Arbejdsstedet er tæt på Jægergården - lige ved siden af Bruuns Galleri og banegården, og tæt på rutebilstationen.
Der er tale om en administrativ stilling, hvor der sjældent er fysiske møder med borgere.
Alle sagsbehandlere har en løbende sagsstamme.
Dine opgaver vil være:
- Beregning og udbetaling af fleksløntilskud og ledighedsydelse til borgere i Aarhus Kommune
- Kommunikation med borgere, arbejdsgivere og samarbejdspartnere mv.
Afdelingens primære samarbejdspartner er: Jobcenter Aarhus.
Din profil:
Vi søger en medarbejder og kollega, der
- Er kontoruddannet med interesse for administration af lovområder
- Har IT-erfaring på brugerniveau (gerne med kendskab til kommunalt anvendte IT-systemer som; KY, KMD-Nova, Fasit og MARC-Fleksløn mv.)
- Har flair for tal og beregninger, og som let kan gennemskue en lønseddel
- Kan overskue en travl, og til tider hektisk hverdag
- Har en systematisk tilgang til arbejdsopgaverne og som har let ved at skabe overblik
- Både kan arbejde selvstændigt og er samarbejdsorienteret
- Kan bidrage positivt til det sociale liv i gruppen
Derfor skal du vælge os: - Vi er en aktiv arbejdsplads med engagerede kollegaer og en høj grad af kollegial sparring
- Vi har et godt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
- Mulighed for at arbejde hjemmefra 2 dage om ugen
- Kaffe/frugtordning
- Motionsrum
- Vi arbejder efter princippet ”frihed under ansvar”, hvor du i høj grad tilrettelægger egne arbejdsopgaver
- Flekstid
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast fuldtidsstilling (37 timer pr. uge).
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med HK.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Kim Hedegaard på telefon 8940 5140. Kim Hedegaard på telefon +4589405140.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 20-09-2023
Vi forventer, at samtale finder sted torsdag den 26. september 2023.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
20-09-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/assistent-sagsbehandler-til-jobcenter-aarhus/c4qmqb/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900176