Aarhus Kommune: Frederiksbjerg Dagtilbud søger pædagogmedhjælpere til Børnehuset Jægergårdsgade.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger 2 pædagogmedhjælpere til to faste stillinger på henholdsvis 18 og 26 timer pr. 16. september 2023 eller hurtigst muligt derefter. Du vil blive en del af hele huset, og dække faste fridage blandt personalet. 

Børnehaven kører i skoven 4 dage om ugen mellem kl. 9 - 15, i skoven deler vi os op, eller laver fælles aktiviteter. Vi har ca. 40 børn i børnehaven og de ældste fra vuggestuen er med en gang om ugen

I Børnehuset Jægergårdsgade skal vi skabe de bedst mulige rammer for børns udvikling, trivsel og læring – dette så børnene kan mestre det næste. Vi forventer du vil kunne bidrage aktivt til løsningen af kerneopgaven – blandt andet via samarbejde med kollegaer, samarbejde med forældre, aktiv deltagelse i dagligdagen, samt gennem en engageret og imødekommende tilgang til børnene.

Vi har brug for medhjælpere der har lyst at lære mange børn at kende i alle aldre, og som kan omstille sig fra dag til dag, alt efter hvor behovet for medhjælper kræfter er, på den pågældende dag. 

Din profil:
Vi søger pædagogmedhjælpere, der bl.a.

  • Har lyst til at indgå i et samarbejde med forældre og kollegaer omkring børnenes trivsel, læring og udvikling
  • Er imødekommende, smilende, ansvarlig og fleksibel
  • Er omstillingsparate og loyale ift. fælles beslutninger
  • Er initiativrige, kreative og kan lide at være ude
  • Tager medansvar for et godt arbejdsmiljø
     

Derfor skal du vælge os:
Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi stiller høje faglige krav til os selv i løsningen af kerneopgaven. Vi har ambitioner på alle børns vegne. Vi har et omsorgsfuldt og lærende miljø med nærværende voksne, der er engagerede og reflekterende. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Deltid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder Lisbeth Buchwald Jakobsen på telefon 4187 2458.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Frist for ansøgning til stillingerne er den 8. september 2023. Vi holder samtaler efterhånden som ansøgningerne kommer ind. 

Da der kommer rigtig mange ansøgninger til pædagogmedhjælperstillinger, beder vi ansøgere om, i respekt for børnenes dagligdag, og medarbejdernes arbejdsro omkring børnene, kun at ansøge via linket. 

Om os
Børnehuset Jægergårdsgade, er en integreret institution, Vi er normeret til 36 vuggestuebørn og ca. 40 børnehavebørn.
Vi bor i en gammel biograf i 8000 Aarhus C, børnehavebørnene kører til Marselisborgskoven mandag til torsdag i tiden 9-15 og de ældste fra vuggestuen er med en gang om ugen. 

Vores beliggenhed i byen gør at der er gåafstand til meget og derudover har vi ladcykler og klapvogne til at komme rundt med.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Jægergårdsgade 68, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/frederiksbjerg-dagtilbud-soger-paedagogmedhjaelpere-til-bornehuset-jaegergardsgade/cea3al/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895107

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet