BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Ledelsessekretariatet i Sundhed og Omsorg har til opgave at betjene rådmand, direktør og den øvrige øverste ledelse på et velfærdsområde i rivende udvikling og med stor politisk interesse.
Sekretariatet er altid på forkant med serviceringen af den politiske og administrative ledelse og er klar med skarp strategisk rådgivning. Du står helt centralt i Sundhed og Omsorg, og skal derfor håndtere mange dagsordener og kontakter samtidigt.
Ledelsessekretariatet har ansvaret for en række mødefora blandt andet Sundheds- og Omsorgsudvalget, Ældrerådet, Rådmandsmøder og Chefteammøder, og understøtte den politiske og administrative ledelses forberedelse til en række yderligere fora, samt opfølgning på disse. Derudover arbejder Ledelsessekretariatet med indstillinger, besvarelser, notater, analyser, taler, borgerhenvendelser mv.
Som PA for rådmanden vil du være helt central og indgå i det alsidige og til tider hektiske miljø, der er helt tæt på den politiske og administrative ledelse.
Som PA for rådmanden vil du i samarbejde med kollegaerne arbejde med:
• At rådmanden altid er klædt betryggende på til interne og eksterne møder
• At ledsage rådmanden ved besøg, og følge op på besøgene
• At bidrage til udvikling, ideer og interessevaretagelse
• At udarbejde notater, analyser og besvare henvendelser
• Øvrigt sekretariatsarbejde
Kandidatens profil:
Du har en lang videregående uddannelse inden for politik og forvaltning, sandsynligvis statskundskab, og frem for alt bekendt med de politiske dagsordener i Aarhus. Du har gerne et par års erfaring med lignede arbejde.
Vi lægger vægt på, at du:
• Har erfaring med betjening af topledelse i en politisk styret organisation og har politisk tæft
• Har et godt overblik og evner at følge op på mange dagsordener
• Er udstyret med gode relationelle kompetencer – både i forhold til kollegaer og samarbejdspartnere
• Er en dygtig kommunikatør, der kan begå sig på flere niveauer i en politisk styret organisation
• Du har gode analytiske evner og kan arbejde systematisk med sans for detaljer og kan bevare det store overblik – også på vegne af rådmanden
• Du er iderig
• Du er tillidsvækkende og tør give noget af dig selv
Et kig ind i din hverdag som PA
Allerede fra morgenstunden afviges dagens plan, da du fra dit netværk hører, at regeringen er på vej med et nyt udspil. Sammen med medarbejderne i Ledelsessekretariatet sikrer du, at rådmanden er klædt på og kan være på forkant til at præge det videre forløb. Det kræver koordination med de faglige stabe og presseafdelingen - og ikke mindst overvejelser om, hvilke interessenter, der skal involveres.
Op ad dagen afvikles rådmandens møder og besøg, og du får fulgt op på spørgsmål og bestillinger, som du formidler til de rette steder i Sundhed og Omsorg. Selvom der har været travlt, har du gelinde guidet rådmanden videre mellem møderne og med et smil og en tankevækkende politisk betragtning.
Derfor skal du vælge os:
Du får mulighed for at arbejde midt i en politisk styret organisation med stor politisk bevågenhed, og sammen med 6000 kollegaer arbejder du for at fremme sundhed, trivsel og pleje. Det er meningsfyldt og giver et smittende engagement der præger afdelingen.
Om afdelingen:
Du får din daglige gang på rådhuset, hvor der er et arbejdsmiljø, hvor trivsel, åbenhed og social kapital er grundfundamentet, og hvor vi udfordrer "plejer". Den relationelle koordinering med andre afdelinger og kontorer er helt central for at lykkes med betjeningen. Du kommer til at arbejde i en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone.
Hverdagen er præget af stor omskiftelighed og fleksibilitet efter de politiske behov.
Ledelsessekretariatet består udover sekretariatslederen af fire medarbejdere. Du refererer til sekretariatslederen. Stillingen er ledig efter den nuværende PA har fået andet arbejde i Sundhed og Omsorg.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. november 2023.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst, forventeligt AC-overenskomst som fuldmægtig, og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Klaus Bach Trads på 28555680 eller klbj@aarhus.dk, eller nuværende PA for rådmanden Mathias Breer Vinther på 23265873 eller mabrv@aarhus.dk.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er søndag den 17. september 2023. Udvælgelse af kandidater til samtale vil ske onsdag den 20. september om eftermiddagen.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler fredag den 22. september 2023, og anden runde med deltagelse af rådmand bliver afviklet tirsdag den 26. september 2023
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Rådhuset, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/pa-for-radmand-ved-sundhed-og-omsorg/f7p8wp/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900515