Aarhus Kommune: Studentermedhjælper til Kulturforvaltningens sekretariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dette job ansøges uden afgivelse af personlige oplysninger (så som navn, adresse, alder, etnicitet, antal års erfaring mv), men via besvarelse af spørgsmål som er relevant for stillingen.  
Hvis personlige oplysninger fremgår af din besvarelse, vil de blive fjernet manuelt, inden ansættelsesudvalget får din besvarelse til vurdering. Ved fremsendelse af din besvarelse acceptere du dette.


Om jobbet:
I Kulturforvaltningen arbejder vi for at sikre de bedste vilkår for Aarhus’ rige og mangfoldige kulturliv. Det indebærer at vi har en sikker drift, hvor vi bl.a. skal have styr på udbetaling af tilskud, tilsyn med kulturinstitutioner, håndtering af bilag, journalisering og håndtering af ansøgninger til vores forskellige kulturpuljer. Samtidig skal vi understøtte kulturens udvikling. Derfor arbejder vi også med større strategiske dagsordner som fx klima og bæredygtighed, borgerinddragelse og unges trivsel. Kort sagt har vi travlt, og vi søger derfor en studentermedhjælper til at bistå i en bred vifte af især administrative kerneopgaver i Kulturforvaltningens sekretariat.

Opgaver
Dine opgaver vil variere alt efter behovene i sekretariatet. Derfor er det en forudsætning at du er fleksibel og indstillet på at løse opgaver, der kan spænde fra små lavpraktiske opgaver til større analyseopgaver. 

Eksempler på opgaver kan være: 

  • Koordinering og programlægning af diverse aktiviteter
  • Praktisk hjælp i forbindelse med planlægning og afvikling af møder mv. 
  • Administrativ bistand ifm. udviklingsprojekter
  • Referatskrivning fra møder
  • Kontering af bilag og udbetaling af tilskud
  • Udarbejdelse af markedsførings- og kommunikations materiale
  • Opdatere hjemmeside
  • Screene og behandle ansøgninger til vores Initiativ-pulje
  • Bearbejde og analysere data.

Din profil:

Kvalifikationer

  • Du er ambitiøs og trives med, at andre er afhængige af din opgaveløsning
  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse (gerne kandidatstuderende)
  • Du er god til at formulere dig på skrift og i tale og har lyst til at arbejde med opdatering af digitale platforme
  • Du kan arbejde selvstændigt, men har også lyst til at indgå i et mindre team, hvor vi hjælper og sparer med hinanden
  • Du er stærk i Officepakken (herunder Excel) og generelt tryg ved at arbejde med IT-systemer

Profil

  • Du er imødekommende, proaktiv og serviceminded, så kollegaer og eksterne, der har brug for det, oplever at de får god hjælp af dig
  • Du har interesse for kunst og kultur
  • Du er en god kollega, der fungerer godt i et uformelt arbejdsmiljø



Derfor skal du vælge os:
Kultursekretariatet, hvem er vi:

Vi er en flok dedikerede medarbejdere, som arbejder med det vigtigste område i Aarhus Kommune: Kunst og kultur. Vi er en udadvendt arbejdsplads, som i tæt kontakt med borgere og institutioner udvikler og realiserer kulturpolitikken. Vi er de heldige, som har hele Aarhus’ kulturliv som samarbejdspartnere og som er tæt på en mangfoldig skare af dybt engagerede mennesker og kulturinstitutioner. Vi er et sekretariat, der understøtter og udvikler strategisk samt giver sparring, men vi producerer ikke kultur.

Vi er et lille team af dygtige, nysgerrige og selvstændige medarbejdere, som har mange bolde i luften men altid borgerne i fokus. Aarhus Kompasset viser retningen i arbejdet med de store komplekse udfordringer som vores samfund står over for. Vi er et inkluderende team, der interesserer os for hinanden og er nysgerrige, passionerede og videbegærlige på hinanden og på vores opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 8


Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 02.10.2023 til 30.06.2024.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder i Kultursekretariatet, Kristian Harbo Jeppesen på telefon 4185 6642.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde ansøgeskema. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  03-09-2023
 
1. samtale finder sted i uge 37. Vi forventer at kunne indkalde til samtale d. 11. september eller 12. september.



Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/studentermedhjaelper-til-kulturforvaltningens-sekretariat/8ju82e/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894142

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet