Aarhus Kommune: Sygeplejerske til Plejehjemmet Augustenborggade 27

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Plejehjemmet Augustenborggade 27 søger en fagligt engageret sygeplejerske til en 30-37 timers stilling. Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt samt weekendvagt hver 4. weekend.

Du vil med udgangspunkt skulle dele dit arbejde med den ansvarshavende sygeplejerske på plejehjemmet og vil skulle tiltræde i plejen som en del af den daglige kerneopgave og planlægning.

Augustenborggade 27 er et hyggeligt plejehjem med 31 beboere – og gode fysiske rammer. Vi er en engageret medarbejderstab, som er stolte af vores arbejde og værner om det gode arbejdsmiljø. 

Vi arbejder altid med udgangspunkt i beboernes ønsker og stiller høje krav til egen og andres faglighed. Vi er en mangfoldig medarbejdergruppe bestående af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, terapeuter, sygeplejersker og ernæringsassistenter. 

Augustenborggade 27 har egen huslæge, som kommer i vores hus en gang ugentligt og tilser beboerne samt er del i sparring og faglig udvikling af personalet. Som sygeplejerske på plejehjemmet indgår du i et team og der er løbende dialog og sparring samt faglige netværksmøder i huset. 

Din profil:
Vi søger en sygeplejerske, der har en bred sygeplejefaglig viden og som gerne har erfaring med ældre, aldring og ældre med demens.  

Desuden gerne med evner i at arbejde med skriftlig dokumentation på et sikkert og faglig højt niveau. 

Du har lyst til at:  

  • Udøve grundlæggende sygepleje og arbejde med sygeplejefaglighed, udvikling og kvalitet. 
  • I samarbejde med kolleger tage ansvar for at arbejde med den komplekse og akutte sygepleje, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse. 
  • Være sparringspartner og rollemodel for kolleger. 
  • Brænde for sygeplejefaglig udvikling og sætte det i fokus i dagligdagen. 
  • Arbejde med ældre, deres livshistorie og være med til at sikre, at hverdagslivet er meningsfuldt for beboerne. Dette i et tæt samarbejde med pårørende. 

Derfor skal du vælge os:
Som sygeplejerske på Augustenborggade 27 får du en arbejdsplads fuld af trivsel og arbejdsglæde. Du får indflydelse på arbejdsgange og indhold. Vi dyrker fællesskabet og socialt engagement i personalegruppen. Vi har skøn humor som fylder ind i hverdagen.

Vi har dage, hvor vi laver gymnastik og hygger os og andre dage hvor vi har travlt men vi dyrker samarbejdet på tværs i huset og finder derfor løsninger som er gode for os alle. På Plejehjemmet Augustenborggade handler det om, at alle har et ejerskab ind i vores arbejdsplads.

Der vil altid være fokus på kvalitet, faglighed, samarbejde og mulighed for at sparre med andre sygeplejersker, kollegaer og fra plejehjemmene i distrikt Midt-Øst. 

Om afdelingen:
Dette oplever personalet: 

“Det bedste ved at være ansat hos os er, at Augustenborggade er et mindre plejehjem, så man har kendskab til alle beboere og pårørende i huset. Man kender sine kollegaer og vi har et godt arbejdsfællesskab, hvor vi også vægter det sociale fællesskab. Ingen arbejdsdage er ens og vi oplever at blive fagligt udfordret af både kollegaer og leder”.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. november 2023.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 30-37.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Polly Dutschke på telefon +4523380700.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 25. september 2023.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Augustenborggade 27, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/sygeplejerske-til-plejehjemmet-augustenborggade-27/0ivfsi/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907649

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet