Aarhus Kommune: Uddannelseskonsulent til team for langtidsledige aktivitetsparate unge, Ungecentret Kalkværksvej, Center 2

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
I Unge Job og Uddannelse er vi lige nu på udkig efter en uddannelseskonsulent med tiltrædelse pr. 1. december 2023 til et begivenhedsbestemt barselsvikariat 37 timer/ugen i team for langtidsledige aktivitetsparate unge. 

Du bliver en del af Unge Job og Uddannelse. Vi holder til på Kalkværksvej i Aarhus midtby i et hus der rummer en række indsatser på ungeområdet. Vi arbejder teambaseret og samarbejdet er altid med den unge i centrum.
Fælles er, at vi arbejder med unge, der befinder sig et sted i livet, hvor de skal have støtte til at finde fodfæste i job eller uddannelse.

Du vil opleve at få engagerede og ambitiøse kolleger, der arbejder ud fra et fokus på uddannelse beskæftigelse i kontakten med de unge. De unge, der kan få gavn af din indsats, er mellem 18-29 år. 

I Teamet for Langtidsledige Unge arbejder vi med unge, som har været på offentlig forsørgelse mindst 3 ud af de seneste 5 år. Sagsstammen tilstræbes at være på 40 sager, da vi arbejder med en særlig screening af alle sager, samt stort fokus på, hvad der skal til for at skabe en forandring og afklaring i de langvarige sager.  

Forløbene er kendetegnet ved at være individuelt tilrettelagte med behov for en koordineret og helhedsorienteret indsats. Målgruppen er unge med komplekse udfordringer, hvor der hyppigt er behov for en understøttende indsats på tværs af forvaltninger og øvrige aktører.

Som uddannelseskonsulent i team langtidsledige består dine arbejdsopgaver primært af:

  • Koordinerende sagsbehandler i den unges forløb
  • Igangsættelse af og opfølgning på indsats, løbende samtaler med de unge og evt. pårørende
  • Indgå i et tæt samarbejde med øvrige uddannelseskonsulenter og virksomhedskonsulenter
  • Tæt samarbejde med mentorer, tilbudssteder, myndighed på sociale indsatser og sundhedssystemet
  • Iværksættelse af tværfaglig indsats, som skal understøtte vejen til job, uddannelse eller andet forsørgelsesgrundlag
  • Udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del og deltagelse på rehabiliteringsmøder.

Din profil:
Vi lægger særlig vægt på, at du

  • er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant uddannelse
  • har solid erfaring indenfor beskæftigelsesområdet og erfaring med målgruppen
  • har let ved administrativt arbejde og er indstillet på kontinuerligt at tilegne dig ny viden om lovgivning, ændrede administrative arbejdsgange og ændringer i IT-systemer (Fasit)
  • er motiverende og inspirerende i dit arbejde med den unge
  • har personlig gennemslagskraft og er en god kommunikator
  • har en god social forståelse, tålmodighed og empati 
  • er resultatorienteret, struktureret og selvstændig
  • forstår betydningen af at være ansat i en politisk styret organisation og åbent indgår i forandringer. 
  • du er stærk til at etablere og fastholde gode relationer til de unge i deres vej mod uddannelse og/eller job.

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder

  • et team med høj grad af faglig sparring (mindst 2 gange i ugen)
  • en attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø og mange berøringsflader
  • engagerede og dygtige kolleger
  • udfordringer og udviklingsmuligheder
  • en arbejdsplads, hvor vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi og i tråd med kommunens værdier – Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler med DS/HK og KL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Stephanie Liborius Fønsler på telefon +4541874363.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgning vedlægges CV og relevant eksamensbevis.
 
Ansøgningsfrist:  08-10-2023
 
Ansættelsessamtaler afholdes fredag d. 13. oktober 2023

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

08-10-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/uddannelseskonsulent-til-team-for-langtidsledige-aktivitetsparate-unge-ungecentr/vr02u6/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909463

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet