Aarhus Kommune: Virksomhedskonsulent til ressourceforløb for unge under 30 år, Ungecentret Kalkværksvej, Center 2

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
I Unge Job og Uddannelse er vi lige nu på udkig efter en virksomhedskonsulent med tiltrædelse pr. 1. december 2023 til et begivenhedsbestemt barselsvikariat 37 timer/uge i ressourceforløbsteamet. 

Du bliver en del af Unge Job og Uddannelse. Vi holder til på Kalkværksvej i Aarhus midtby i et hus der rummer en række indsatser på ungeområdet. Vi arbejder teambaseret og samarbejdet er altid med den unge i centrum. Vi arbejder tæt sammen, og flere af myndighedsopgaverne går på tværs mellem konsulenterne.

Fælles er, at vi arbejder med unge, der befinder sig et sted i livet, hvor de skal have støtte til at finde fodfæste omkring job eller uddannelse.

Du vil opleve at få engagerede og ambitiøse kolleger, der arbejder ud fra et arbejdsmarkedsrettet fokus i kontakten med de unge. I Ressourceforløb for Unge arbejder vi med unge, som er bevilget et ressourceforløb. De unge, der kan få gavn af din indsats, er derfor mellem 18-29 år. 

Alle ressourceforløb er kendetegnet ved at være individuelt tilrettelagte med behov for en koordineret og helhedsorienteret indsats. Målgruppen er unge med komplekse udfordringer, hvor der hyppigt er behov for en understøttende indsats på tværs af forvaltninger og øvrige aktører. I Aarhus kommune er der desuden politisk givet en 2-års garanti for forløbenes varighed, som skal sikre hurtigst mulig afklaring af den unges sag i ressourceforløbet. 

Som virksomhedskonsulent består dine arbejdsopgaver primært af at:

  • Afdække kompetencer og muligheder på arbejdsmarkedet sammen med den unge
  • Lave det gode match mellem en ung og en virksomhed
  • Kontakte virksomhederne for åbninger, og hjælpe dem med nytænkning af jobåbninger
  • Sikre rette progression og justering af etablerede praktikker eller jobs 
  • Løbende lave opfølgning med den unge og arbejdsgiver/virksomhed
  • Have skarpt blik for bæredygtige virksomhedspraktikker, hvor den udsatte unges ressourcer bedst kommer i spil og kan udvikles
  • Lave arbejdsevnebeskrivelser.

Din profil:
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi lægger stor vægt på, at du har relevant uddannelse - kombineret med solid erfaring indenfor beskæftigelsesområdet og erfaring med målgruppen. Virksomhedskonsulenternes dagligdag er præget af et højt aktivitets- og serviceniveau, mange samarbejdsflader og ikke mindst en til tider uforudsigelig hverdag. Dette kræver, at du er omstillingsparat, samarbejdsvillig og har en fleksibel indstilling til jobbet. 

Vi lægger særlig vægt på, at du

  • har viden, erfaring eller interesse for unge med komplekse problemstillinger
  • har viden og erfaring med det virksomhedsrettede arbejde og har et solidt kendskab til erhvervslivet i og omkring Aarhus
  • har let ved administrativt arbejde og er indstillet på kontinuerligt at tilegne dig ny viden om lovgivning, ændrede administrative arbejdsgange og ændringer i IT-systemer (Fasit og Vitas)
  • er motiverende og inspirerende i dit arbejde med den unge
  • har personlig gennemslagskraft og er en god kommunikator
  • har en god social forståelse, tålmodighed og empati 
  • er resultatorienteret, struktureret og selvstændig
  • forstår betydningen af at være ansat i en politisk styret organisation og åbent indgår i forandringer. 
  • er stærk til at etablere og fastholde gode relationer til de unge i deres vej mod uddannelse og/eller job.

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder

  • en attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø og mange berøringsflader
  • engagerede og dygtige kolleger
  • udfordringer og udviklingsmuligheder
  • en arbejdsplads, hvor vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi og i tråd med kommunens værdier – Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng.

Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores Virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.
Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik og virksomhedsstrategi på vores hjemmeside: https://www.aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/erhverv-og-beskaeftigelse/

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler med DS/HK og KL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Der er en vis transport forbundet med stillingen. Såfremt man som medarbejder efter aftale med nærmeste chef benytter eget transportmiddel i den forbindelse, vil refusion ske efter gældende regler herfor i Aarhus Kommune, hvilket sædvanligvis vil være den lave kilometertakst.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Stephanie Liborius Fønsler på telefon +4541874363.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  05-10-2023
 
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 11. oktober 2023

Ansøgning vedlægges CV og relevant eksamensbevis
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

05-10-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/virksomhedskonsulent-til-ressourceforlob-for-unge-under-30-ar-ungecentret-kalkvae/qo37pp/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909528

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet