Aarhus Symfoniorkester søger en Orkesterchef

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Til en nyoprettet stilling som Orkesterchef for Aarhus Symfoniorkester, søger vi en person, som med direkte reference til Musikchefen skal varetage personaleledelse og udvikling af orkestrets musikere.

Orkesterchefen er en ambitiøs leder med erfaring fra ledelse i kulturelle institutioner, og er en person som kan bevare det kølige overblik. 
Orkesterchefen har også øje og ører for de små detaljer der kan gøre en afgørende forskel for en selvproducerende kulturinstitution, hvor der stilles store krav til de ansatte, men hvor der også er uendeligt højt til loftet. 

Orkesterchefen vil indgå i tæt samarbejde med Aarhus Symfoniorkesters Musikchef, og skal blandt andet indgå i den overordnede planlægning og koordinering af orkestrets aktiviteter, fungere som stedfortræder for Musikchefen og indgå i tæt daglige koordinering m. orkestrets produktionsledere og regi omkring en optimal tilrettelæggelse af alle orkestrets aktiviteter. 
Orkesterchefen vil således få budgetansvar og strategisk råderum med henblik på at sikre rammerne omkring den optimale koncertafvikling og at styrke og understøtte den fortsatte udvikling af orkestrets primære ressource; musikerne.

Orkesterchefen skal blandt andet skulle varetage repræsentation af orkestret i diverse netværk, bestyrelser og lignende, lede Arbejdsmiljøudvalget, bistå ved overenskomstforhandlinger og varetaget lønforhandlinger for musikerne, indgå i arbejdet med udfærdigelse af rammeaftaler og samarbejdsaftaler, varetage orkestrets instrumentsamling og spille en afgørende rolle i ansættelsen af musikere til orkestret.

Der må forventes aften- og weekendarbejde i forbindelse med orkestrets koncertaktiviteter.


Din profil:
Vi søger en Orkesterchef, som

  • Har erfaring med ledelse i en kulturinstitution.
  • Har dokumenteret ledelsesfaglige kompetencer, herunder personaleledelse, overenskomster, personalejura og økonomistyring.
  • Har et højt ambitionsniveau for orkestrets og den enkelte musikers virke.
  • Har erfaring med og interesse for arbejdet med at udvikle og vedligeholde et godt arbejdsmiljø.
  • Behersker dansk og engelsk i både tale og skrift og har gode kommunikationsevner, også i situationer hvor der står meget på spil.
  • Har et grundlæggende kendskab til et symfoniorkesters virke.
  • Er løsningsorienteret.


Derfor skal du vælge os:
Aarhus Symfoniorkester er en kulturinstitution i rivende udvikling. Vi er selvproducerende, men har et væld af samarbejdspartnere og interessenter, og er drevet af højt specialiserede og passionerede medarbejdere.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med et lønniveau på årligt kr. 860.000,00 inkl. pension.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Musikchef Jesper Nordin på telefon 4187 4746.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 5. november 2023.

Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 46. Evt. 2. samtale finder sted i uge 47. Der gennemføres personprofiltest mellem de to samtaler.


Om os
Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har til huse i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus, og består af 67 fastansatte musikere plus en administration på 12 ansatte. Orkestret tiltrækker sit store og forskelligartede publikum gennem ugentlige abonnementskoncerter, familiekoncerter, kammerkoncerter, og samarbejdskoncerter med festivaler og spillesteder, og er fast medspiller ved Den Jyske Operas produktioner. 

Orkestret varetager en social og kulturel funktion for byen, med særlige koncerter for udsatte borgere samt mere end 100 skolekoncerter om året. I 2021 lancerede orkestret en række nye koncertformer – KonTAKT, VelLyd og Fyraftenskoncerten – som hver især udvider koncertoplevelsen og sætter publikum i centrum ved henholdsvis at tilbyde direkte interaktion med orkestret og musikken, et musikalsk rum med plads til ro og fordybelse, og endelig koncerter, der prioriterer socialt samvær og fredagshygge.
 

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Skovgaardsgade 2C, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922582

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet