Aarhus Universitet: AC-fuldmægtig til Arts Studier (SNUK) – 1 stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arts Studier søger en engageret og struktureret AC-fuldmægtig til afsnittet Studienævnsbetjening og Uddannelseskvalitet (SNUK). Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. november 2023 eller efter nærmere aftale.

Organisering og opgaver
Arts Studier leverer den administrative understøttelse af uddannelserne på Faculty of Arts. Vi har et bredt ansvarsområde, der involverer implementering af uddannelsespolitiske tiltag, understøttelse af dekanat og fagmiljøer, analysearbejde mv.
Det gælder for stillingen, at du som ansat vil få en afvekslende hverdag med mulighed for at komme helt tæt på arbejdet med at:

  • understøtte fakultetets kvalitetspraksis
  • udvikle fakultetets uddannelser i samarbejde med fagmiljøerne på Arts
  • betjene fakultetets studie- og uddannelsesnævn
  • udmønte politiske beslutninger, som træffes både lokalt af fakultets- og universitetsledelsen og nationalt.
Arts Studier består af afsnittene Studienævnsbetjening og Uddannelseskvalitet (SNUK), Vejledning, Studieinformation, Internationalisering og Karriere (KIV) samt Undervisnings- og Eksamensaktiviteter (UVAEKA).  

Det er en vigtig værdi for Arts Studier at agere proaktivt, at levere en kompetent og venlig service over for studerende og at indgå i et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde med vores fagmiljøer. Vi tror på, at vi når længst, når vi arbejder sammen, giver feedback og deler viden med hinanden.

Om dig og jobbet
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse og har lyst og erfaring til at byde konstruktivt ind i opgaveløsningen i teamet. Hertil skal du have en stærk interesse for arbejdet inden for det uddannelsespolitiske og studieadministrative felt, der er kendetegnet ved en stor variation i opgaverne, og du vil skulle favne mange forskelligartede hensyn og interessenter.

Vores regelgrundlag og studieadministrative verden er politisk styret og kompleks. Du skal derfor have en god organisationsforståelse, en udpræget evne til at arbejde systematisk og effektivt og skabe overblik uden at miste detaljerne af syne. Derudover er det vigtigt, at du har analytisk sans, en god talforståelse, flair for it-systemanvendelse og stærke kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk.

Drift og driftsudvikling er en del af vores hverdag. Det er derfor vigtigt, at du trives med såvel rutinemæssige opgaver som forandringer, at du har gåpåmod, og at du er indstillet på skiftende opgaver og samarbejdsrelationer. Afsnittet, som du vil indgå i, har en stærk samarbejdskultur. Her vil du blive inddraget i løbende team-udviklingsarrangementer, hvor fokus er på at skabe rammerne for godt og konstruktivt samarbejde. Den stærke samarbejdskultur gør, at vi arbejder tæt sammen om opgaveløsningen, og at feedback og faglige drøftelser er en naturlig del af din hverdag. Vi forventer derfor af dig, at du:
  • vil kunne modtage og give feedback, samt indgå i faglige drøftelser med fokus på den bedste løsning,
  • er en refleksiv holdspiller og har lyst til at være med til at videreudvikle opgaveløsningen, teamet og studieadministrationen, da vi hele tiden arbejder på at levere høj kvalitet og optimere vores arbejdsprocesser.
Vi arbejder indenfor vores forskellige procesområder projektbaseret med procesforbedring, dokumentation, vidensdeling samt analytiske udredninger og beslutningsoplæg. Vi lægger vægt på, at du er såvel drifts- som udviklingsorienteret, ansvarsbevidst og fleksibel, at du har stærke samarbejdsevner og er interesseret i at indgå i parløb med kolleger i såvel fagmiljøet som i de andre afsnit i Arts Studier. Det betyder meget for teamet, at man tager ansvar for de procesopgaver og -områder, vi arbejder med og har fordelt blandt os.

Vi tilbyder gode kompetenceudviklingsmuligheder, dygtige og kompetente kolleger, flekstid og udfordrende opgaver, som du i stor udstrækning kan være med til at præge og udvikle.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Arbejdsstedet er Tåsingegade 3, Aarhus C.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder Annike Vestergaard Martínez, avm@au.dk, 8716 3228. 

Samtaler forventes afholdt uge 38.
 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.



Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.



Om Aarhus Universitet


Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=bdf33236-ff88-41a7-839c-923453cc85f7

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901613

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet