Aarhus Universitet: Dygtige og engagerede studentermedhjælpere til fakultetssekretariatet på Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vil du arbejde for en organisation, som uddanner og forsker i grøn omstilling? Er du løsningsorienteret, samarbejdsorienteret, struktureret og trives du med forskellige opgaver – så læs videre!  

Om os: 

Fakultetssekretariatet består af 20 medarbejdere, som understøtter Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet. Vi har mange forskellige opgaver; klassisk sekretariatsbetjening, rådgivning og understøttelse af dekanat og fakultetsledelse i forhold til  uddannelsesområdet, myndighedsbetjening, forskningsfunding, eksternt samarbejde, juridisk bistand, kommunikation og projekter som AU Viborg og projektet START. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med kolleger på hele Aarhus Universitet, og vi vægter en uformel omgangstone og kollegial sparring.


Vi kan tilbyde:


  • En arbejdsplads med mange forskellige opgaver og en stor berøringsflade
  • Et dygtigt og stærkt hold af søde kolleger
  • En indsigt i ledelsesbetjening og de tilknyttede arbejdsprocesser
  • Et fakultet med fagområder, som står højt på den politiske og samfundsmæssige dagsorden



Om jobbet:


Tid: 8 timer/uge i gennemsnit.
Arbejdssted: Aarhus
Start: oktober 2023


Opgaver:


  • Supportere i forhold til gennemførsel af forskningsevaluering på vores 10 institutter, i tæt samarbejde med forskningsrådgiver og institutter
  • Strukturere og sikre overblik over opgaver og implementeringsplan i forhold til forskningsevalueringsproces
  • Indhente og formidle data til brug for forskningsevaluering
  • Diverse ad hoc opgaver i tilknytning til sekretariatets samlede opgaveportefølje



Om dig:


Du er studerende, har en god strategisk forståelse, er samarbejdsorienteret og udadvendt, og kan begå dig i komplekst stof. Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til opgaver, er struktureret og resultatorienteret med en høj kvalitet i opgaveløsningen. Fakultetet er en arbejdsplads med mange internationale samarbejdspartnere, studerende og forskere. Derfor skal du kunne begå dig på minimum dansk og engelsk, både i skrift og tale.


Om Faculty of Technical Sciences:


Fakultetet består af 10 institutter og 2 myndighedscentre, som uddanner, forsker og rådgiver inden for områderne miljø, natur, fødevarer, landbrug og ingeniørvidenskab. Vi uddanner til den grønne omstilling og forsker i løsninger, der kan gøre den grønne omstilling til virkelighed til gavn for samfundet.
Fakultetet blev etableret 1. januar 2020, og vores organisation  er spredt over hele Danmark. Fakultetet har et tæt samarbejde med det omgivende samfund, offentligt som privat. Find mere information på tech.au.dk.


Yderligere oplysninger


Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til forskningsrådgiver Stine W. Bjorholm, 9350 9003, bjorholm@au.dk, eller sekretariatschef Mie Lundgaard, 28 99 60 30, mie.lundgaard@au.dk.


Din ansøgning


Send ansøgning vedlagt CV og evt.  relevant dokumentation elektronisk via jobportalen. Vi ønsker at afspejle det omkringliggende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Der er ansøgningsfrist 28.9.23. Vi forventer at gennemføre samtaler hurtigst muligt derefter. Stillingen er med ansættelse 1.10.23 eller snarest muligt.
 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten). 
 
Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6346040c-793e-48db-a441-1c4f1230ff15

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909343

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet