BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for iværksætteri, IT og digitale forretningsmodeller?
Aarhus Universitet markerer sig på en række områder i den danske og internationale forskningselite, hvor forskningsaktiviteterne resulterer i resultater af høj kvalitet.
Med Erhverv og Innovation samt iværksætterhubben The Kitchen har Aarhus Universitet taget et stort skridt for at accelerere kommercialiseringen af vores akademiske arbejde – blandt andet ved at øge antallet af spin-outs og videnstunge startups.
I samarbejde med et konsortium af institutter sætter The Kitchen særlig fokus på iværksætteri inden for IT og digitale forretningsmodeller. Derfor søger vi en forretningsudvikler, der kan bidrage med erfaring og faglig tyngde til området. Forretningsudvikleren indgår i The Kitchens kompetente og stærke team for forretningsudvikling og scouting, men vil også have daglig gang i forskningsmiljøerne på Institut for Datalogi og Institut for Elektro- og Computerteknologi samt i institutternes egne hubs, OrbitLab og HatchITlab.
Primære arbejdsopgaver
- Scouting af kommercialiseringsprojekter i universitetets forskningsmiljøer
- Bistå ved kommercialiseringen af forskningsprojekter i tæt samarbejde med forretningsudviklere og andre kolleger
- Rådgive og understøtte studerende med startups, herunder særligt startups med digitale forretningsmodeller
- Fungere som fagligt bindeled mellem forskere/studerende, forretningsudviklere og kommercielle partnere
- Bidrage til implementering af erhvervsstrategien på Institut for Datalogi og Institut for Elektro- og Computerteknologi, særligt med henblik på innovation og iværksætteri
- Bygge bro mellem The Kitchen, OrbitLab og HatchITlab og derved sikre, at iværksætterne får det maksimale ud af universitetets tilbud
- Tage ansvar for planlægning af aktiviteter, møder og events om iværksætteri inden for IT-området.
Personlig profil
- Du har interesse for kommercialisering af forskning og har et entreprenant mindset
- Du er initiativrig, opsøgende og god til at skabe og vedligeholde menneskelige relationer
- Du arbejder struktureret, er omhyggelig og har stærke mundtlige og skriftlige kommunikative kompetencer på dansk og engelsk
- Du er god til at have mange bolde i luften uden at det går ud over kvaliteten af dit arbejde.
Faglige kvalifikationer
- Studie- eller forskningsbaggrund fra Datalogi, Computerteknologi, Informationsvidenskab eller tilsvarende
- Erhvervserfaring inden for det digitale felt eller fra arbejde som rådgiver eller forretningsudvikler
- God grundlæggende teknisk forståelse inden for informations- og computerteknologi, samt forståelse for de forretningsmodeller, der knytter sig til området
- Et kendskab til organisationen og processerne på Aarhus Universitet betragtes som en fordel, men er ikke et krav
- Har du erfaring med iværksætteri, betragtes det også som en stor fordel – også selvom det ikke er inden for dit akademiske felt
- Erfaring med marketingopgaver og afholdelse af workshops, events og lignende vil også blive vægtet højt.
Ansættelse
Ansættelse snarest muligt.
Vi vil holde løbende screenings og afholder samtaler ultimo september/ primo oktober 2023.
Du vil referere til leder af forretningsudvikling og få faglig reference til et konsortium af institutter og hubs.
Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant faglig organisation afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte leder af forretningsudvikling Jonas Brandt på mobil 20 44 21 91 eller e-mail jobr@au.dk, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest mandag den 25. september 2023.
Yderligere information
- http://thekitchen.io/
- https://projects.au.dk/hatchitlab
- https://ece.au.dk/forskning/faciliteter/orbit-lab
Yderligere oplysninger om Aarhus Universitet, Erhverv og Innovation kan ses på www.au.dk.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=d1d1e28d-9804-4289-aa10-e88c4142bf5d
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907133