Aarhus Universitet: Tandlæge søges til klinisk undervisning på Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en klinisk lærer til Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion pr. 1. december 2023 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på 6 timer ugentligt i 2 år.

Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Som klinisk lærer på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr overalt på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på fire overordnede professioner: tandlæge, tandplejer, tandtekniker og tandklinikassistent. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 650 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid og anerkendelse. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som klinisk lærer er dine primære opgaver praktisk og klinisk undervisning af tandlægestuderende på 7. og 8. semester i faget orofacial smerte og kæbefunktion i et tæt samarbejde med erfaren kollega, da I vil være to undervisere ad gangen. Undervisningen foregår på klinikområderne og i seminarrum mandag – fredag i tidsrummet kl. 08:00-11:00 i både forårs- og efterårssemestret. Du bliver en vigtig del af Tandlægeskolens store team af kliniske undervisere. Hos os, bliver du en del af et godt kollegialt fællesskab af engagerede kollegaer og med gode muligheder for faglig udvikling og sparring.

Du refererer til fagansvarlig og sektionsleder professor Peter Svensson.

Dine kompetencer

Du er uddannet tandlæge, har dansk autorisation som tandlæge og ret til selvstændigt virke. Du må meget gerne have undervisningserfaring, og det er en fordel, hvis du har erfaring med klinisk undervisning inden for fagområdet klinisk oral fysiologi/orofacial smerte og kæbefunktion, og du har en pædagogisk didaktisk tilgang til din undervisning eller ønske om opkvalificering inden for området.

Som person har du gode samarbejdsevner, du er positiv og imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Peter Svensson på peter.svensson@dent.au.dk.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.



Ansættelsesperiode


Ansættelse af kliniske lærer sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.


Ansættelsesgrundlag





Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Bedømmelsesudvalget kan beslutte at efterspørge ikke indsendt materiale i bedømmelsen. I så fald kontakter vi dig, og du vil være forpligtet til at indsende materiale, medmindre din ansøgning trækkes tilbage.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=af55dd93-4ffa-4304-8dde-46f2b4aa6d2f

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906066

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet