BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) søger en engageret og dygtig administrativ kollega til musikuddannelserne i Aarhus og Holstebro.
Vi tilbyder
- spændende, ansvarsfulde og udfordrende opgaver
- engagerede og dygtige kolleger
- en fleksibel arbejdsplads med plads til hjemmearbejdsdage
Konservatoriet har fem studieadministrative medarbejdere, der især er beskæftiget med den daglige drift i et tæt samarbejde med de respektive studieledere på uddannelserne, og nu er den ene plads blevet ledig.
Konservatoriets uddannelser er kendetegnet ved en høj grad af individualitet, således er der er en stor kontakt med den enkelte studerende og underviser. Studieadministrationen er omdrejningspunkt for mange aktiviteter med mange deadlines og mange bolde, der skal holdes i luften.
DJM har afdelinger i Aarhus, Aalborg og Holstebro. Den ledige stilling er placeret i DJM’s afdeling i Aarhus, men ligeledes er uddannelsen i Holstebro med i opgaveporteføljen, så der må medtænkes rejseaktivitet til afdelingen i Holstebro.
Om dig Vi lægger vægt på, at du har erfaring med og interesse i stillingens allround opgaveportefølje, herunder at sætte dig ind i områder, som du evt. ikke har arbejdet med tidligere. Der vil blive foretaget en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer baseret på både faglige og personlige kompetencer bl.a. gode samarbejdsevner og interesse for at arbejde på en kunstnerisk uddannelsesinstitution.
Ansættelsesvilkår Stillingen er deltidsstilling på 25-30 timer og er til besættelse snarest muligt dog senest 1. december 2024.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for HK-ansatte i staten.
Yderligere oplysninger findes på www.musikons.dk eller fås ved henvendelse til administrationschef Maria Ammitzbøll på tlf. 2251 0014 mellem 9 og 15.
Ansøgningsfrist Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse skal være Det Jyske Musikkonservatorium i hænde senest torsdag den 3. oktober kl. 12.00.
Vi forventer, at samtaler vil finde sted fredag 11. oktober.
Vi betragter forskellighed som en ressource, og opfordrer alle med de fornødne kvalifikationer til at søge stillingen; uanset alder, kønsidentitet, etnicitet og religiøs overbevisning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus, Skovgaardsgade , 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112364