Administrativ medarbejder til Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Administrativ medarbejder til Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler

Alsidig, organiseret, serviceminded. Er det dig, og trives du med, at dagene sjældent er ens og ikke altid kan planlægges. Vil du samtidig være med til at løse samfundsvigtige opgaver og have mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i et uformelt miljø præget af høj faglighed, engagement og samarbejde på tværs - så skal du søge stillingen som administrativ medarbejder i Politiklagemyndigheden og Bevismiddeltilsynet

Dine opgaver

Dine opgaver vil være en bred vifte af administrative opgaver med fokus på både IT-support og administrativ sagsbehandling. I den administrative sagsbehandling er fokus på administrativ understøttelse af juridisk arbejde, efterforskning og tilsyn. Du vil have et tæt dagligt samarbejde med dine kolleger. Opgaverne i relation til IT-support fylder pt. omkring en tredjedel af stillingens tid. Vi arbejder i ESDH-systemet WorkZone.

Eksempler på dine arbejdsopgaver er:

  • Support, bestilling, organisering og udlevering af IT-udstyr og introduktion af nye medarbejdere til WorkZone
  • Ansvar for brugeroprettelser og andre IT-mæssige adgange og håndtering af fejlmeddelelser fra brugere og fejlmelding til Statens IT
  • Vedligehold og oprettelse af dokumentskabeloner
  • Administrativ sagsbehandling, f.eks. sagsoprettelse, indhentelse af materiale, journalisering af elektronisk post og transskription af lydfiler
  • Korrespondance med sagsparter og myndigheder, herunder besvarelse af telefoniske henvendelser, mødebooking af afhøringer mv.
  • Afløse i receptionen i receptionistens fravær (telefonomstilling, fordeling af elektronisk post, modtagelse af gæster mv.)
  • Diverse administrative ad hoc opgaver
Vi tænker, at du

  • Har gode samarbejdsevner, et godt humør, og at du i hverdagen bidrager til et godt socialt arbejdsmiljø
  • Har flair for at organisere og koordinere og kan lide at have forskelligartede opgaver
  • Kan lide at have kontakt med mange og trives med, at arbejdsdagen ikke altid kan planlægges, og at nogle opgaver løses med kort varsel
  • Er selvstændig, effektiv og nytænkende
  • Er positiv og engageret med en fleksibel, løsningsorienteret og ansvarsfuld indstilling til dit arbejde og dine kolleger
  • Trives på en arbejdsplads, hvor det tværfaglige samarbejde vægtes højt
Der vil blive lagt vægt på, at du har et godt IT-kendskab og erfaring med IT-support på superbruger niveau.

Hvem er vi?

Politiklagemyndigheden og Bevismiddeltilsynet er to selvstændige myndigheder, der samlet består af omkring 50 medarbejdere (administrative medarbejdere, jurister, analytikere, efterforskere, studentermedhjælpere m.fl.). Vi er beliggende centralt i Aarhus i nye og moderne lokaler.

Politiklagemyndighedens kerneopgave er i fuld uafhængighed at behandle blandt andet klager over politiets adfærd og efterforske anmeldelser om strafbare forhold begået af politiansatte i tjenesten. Herudover iværksætter Politiklagemyndigheden efterforskning, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Politiklagemyndighedens vision er blandt andet at skabe størst mulig tillid både hos offentligheden og politiet til, at sager vedrørende politiansatte behandles korrekt, objektivt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt og at sikre en korrekt og hurtig gennemførelse af sagernes behandling på et objektivt grundlag.

Bevismiddeltilsynets opgave er at føre tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser. Bevismiddeltilsynet er i sit tilsynsarbejde særligt optagede af at styrke tilliden til, at politiet og anklagemyndigheden i deres behandling af tekniske beviser sikrer bevisernes integritet og kvalitet igennem hele straffesagskæden. Bevismiddeltilsynet bidrager med uvildige øjne på myndighedernes håndtering af tekniske beviser og understøtter, at mulige fejl i behandlingen håndteres åbent, grundigt og ordentligt.

Vi kan tilbyde et udviklende job på en dynamisk og uformel arbejdsplads, hvor vi vægter det tværfaglige samarbejde højt, og hvor du vil få varierede arbejdsopgaver og kan sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk på www.politiklagemyndigheden.dk under Om os/Ledige stillinger.

Ansøgning vedlagt kopi af relevante eksamenspapirer, CV og eventuelle anbefalinger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 10. januar 2024 kl. 12.00.

Samtaler forventes holdt i uge 3.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten (HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst). Ansættelsesområdet er Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler. Der er tale om en fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstid.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Politiklagemyndigheden på www.politiklagemyndigheden.dk og Bevismiddeltilsynet på www.bevismiddeltilsynet.dk og på LinkedIn.

Du er velkommen til at kontakte kontorleder Allan Knudsen på telefon 4178 3500 eller mail@politiklagemyndigheden.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Politiklagemyndigheden og Bevismiddeltilsynet, Frederiks Plads, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961770

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet