Administrativ medarbejder til Kriminalforsorgen i Frihed, KiF Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores dygtige medarbejder har valgt at gå på pension og derfor søger vi en ny medarbejder i KiF Aarhus.

Hvis du har lyst til at være en del af hverdagen i en dynamisk institution med fokus på et højt fagligt niveau og kan tale med alle typer mennesker med en anerkendende og empatisk tilgang – så er det dig vi søger.

KiF Aarhus er en arbejdsplads med 42 ansatte fordelt på 2 kontorer (Aarhus og Horsens), bestående af socialrådgivere og administrative medarbejdere. Vi dækker i alt 10 kommuner, Aarhus, Favrskov, Odder, Samsø, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Horsens, Hedensted, Skanderborg.

Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) har til primær opgave at føre tilsyn med klienter, der er prøveløsladte, betinget dømte samt foranstaltningsdømte. KiF udarbejder ligeledes personundersøgelser af sigtede, før deres sag behandles i retten og deltager i det almindelige kriminalpræventive arbejde i samfundet.

Du skal arbejde i administrationen, hvor du vil indgå i et administrativt team.

I administrationen ekspederes vores klienter professionelt og respektfuldt såvel personligt som telefonisk. Endvidere skal du have et samarbejde med vores eksterne såvel som interne samarbejdspartnere.

Af arbejdsopgaver i tilsynet, vil der være tale om registrering af indkommen post, oprettelse af personundersøgelser, og oprettelse af tilsyn til sagsbehandlere samt diverse ad hoc opgaver. Det kan være opgaver, hvor du skal lave kaffe eller bestille og hente frokost. Der vil blive lagt vægt på, at du er serviceminded, god til at samarbejde samt til være et sted, hvor der sker mange spændende ting – nogle gange på samme tid.

Du vil også skulle understøtte enhedschefen. Opgaverne vil primært bestå af koordinering af diverse kalendere og håndtering af kalenderbooking. Deltagelse i møder, hvor der skal udarbejdes dagsordener og referater.

Hvem er du:

  • Du har en administrativ kontoruddannelse eller ca. 5 års erfaring inden for administrativ kontorarbejde - gerne med erfaring for klientgruppen i kommunalt ellers statsligt regi.
  • Du kan formulere dig mundtligt og skriftligt og er struktureret og systematisk i sagsarbejdet.
  • Du har en anerkendende tilgang til og respekt for forskellige behov ved klienterne og samarbejdspartnere.
  • Du er en dygtig og aktiv team- og medspiller og har respekt for fælles beslutninger.
Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde
  • Muligheden for selv at strukturere arbejdsdagen
  • Gode kolleger
  • Et arbejdsområde i konstant udvikling og forandring
  • God introduktion
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og OAO Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere.

Stillingen er til tiltrædelse den 1. marts 2024 og arbejdstiden er gennemsnitlig på 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Institution Østjylland, KiF Aarhus, Åboulevarden 70, 8000 Aarhus C.

Hvem er vi?
KiF Aarhus, hører under Institution Østjylland, som også omfatter Aarhus, Silkeborg og Randers Arrest, Ungekriminalforsorgen og Udslusningsfængsel Skejby. Samt KiF Holstebro.

Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 23. januar 2024.

Vi forventer at holde samtaler torsdag den 25. januar 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Ditte Nygaard på tlf. 7255 7265 eller afdelingsleder Jannie Holmgaard på tlf. 7255 7457.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

KiF Aarhus, Åboulevarden , 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970682

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet