Administrativ medarbejder til varierede opgaver i sekretariatet hos AU Uddannelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har brug for en ny dygtig administrativ medarbejder til sekretariatet i AU Uddannelse, der er en del af fællesadministrationen på Aarhus Universitet.  

Vi kan tilbyde spændende og varierende opgaver, som løses i samarbejde med gode kollegaer. 
   



Arbejdsopgaver 

Som sekretær understøtter du sammen med dine kolleger i sekretariatet de centrale administrative arbejdsprocesser i AU Uddannelse. Du vil få en varieret arbejdsdag med mange forskellige typer af opgaver, hvor ikke alt kan forudses. 

De primære arbejdsopgaver i sekretariatet er: 

  • Lederunderstøttelse af chefer og vicedirektør
  • Økonomiunderstøttelse
  • Løbende håndtering af fakturaer og rejseafregninger
  • Håndtering af administrative processer ved ansættelse og fratrædelse af medarbejdere 
  • Øvrige HR opgaver f.eks. fraværsregistrering 
  • Praktisk understøttelse, koordinering og sparring af processer i afdelingerne, herunder medvirken til planlægning af seminardage m.fl. 
  • Lokalebooking og forplejning til møder 
  • Varetagelse af indkøbsfunktioner, herunder indkøb af IT-udstyr 

Du vil få ansvar for at: 

  • Sekretariatsbetjene det lokale samarbejdsudvalg 
  • Sekretariatsbetjene det lokale arbejdsmiljøudvalg 
  • Opdatere og udvikle hjemmesiden for AU Uddannelse 



Kvalifikationer 


Du har flair for at få tingene til at ske og finde gode løsninger. Du er kendetegnet ved engagement, et godt humør og evne til at levere god service med et smil. Du arbejder struktureret, har blik for detaljen, kan lide at koordinere og kommunikerer klart i både tale og på skrift. Endelig er du god til at opbygge tillid til og samarbejde med kollegaer. Du trives med en hverdag, hvor der er en blanding af administrative opgaver og ad hoc opgaver, der skal løses. 
   
Du forventes at have erfaring med arbejdet som sekretær, herunder at have en vis erfaring med hjemmesideopbygning og referatskrivning. Du er vant til at bruge Office-pakken og Outlook og ikke bange for at lære andre IT-systemer at kende. Kendskab til Aarhus Universitet er en fordel, men ikke et krav. 

 




Vi tilbyder 


Et attraktivt job i et miljø med engagerede kolleger og godt arbejdsmiljø.  

Et fleksibelt og selvstændigt arbejde, hvor du sammen med dygtige fastansatte kolleger indgår i en dynamisk arbejdsplads, hvor omgangstonen er positiv og uhøjtidelig.    




Ansættelsesvilkår 


Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. 
 
Du vil referere til sekretariatslederen, som også er leder af Studiestøtte, men arbejdsopgaverne vil være for hele AU Uddannelse. Dine nærmeste kolleger vil være i sekretariatet, men du vil få en stor berøringsflade med hele huset og f.eks. have sparringsmøder med de andre sekretærer i AU Uddannelse.

Arbejdsstedet er Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C. 
   
Vi har fleksibel arbejdstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt. 

Du er velkommen til at kontakte leder af Studiestøtte, Bente Lynge Hannestad, hvis du har spørgsmål til stillingen på telefon 2810 2855 eller på email blh@au.dk
 
Vi forventer at holde samtaler i uge 35.



Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092175

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet