BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
HjulmandKaptain søger en advokat eller erfaren advokatfuldmægtig med kompetencer inden for erhvervsret
HjulmandKaptain er blandt Danmarks store advokatfirmaer. Vi er kendetegnet ved høj faglighed, engagerede kollegaer og et stort fokus på kundeservice – og nu har du muligheden for at blive en del af vores stærke juridiske team.
Til vores erhvervsteam søger vi en advokat eller erfaren advokatfuldmægtig, der formår at sætte sig i kundens sted og formidle kompleks juridisk viden inden for erhvervsret, herunder blandt andet selskabsskat og virksomhedsoverdragelse på en forståelig og jordnær måde.
Vi leder efter en ny kollega til vores afdeling i Aalborg eller Aarhus, og du kan selv have indflydelse på, hvilket af disse kontorer du ønsker tilknytning til.
Du bliver en del af et stærkt team HjulmandKaptains erhvervsteam i Aalborg og Aarhus består af 14 jurister, der alle har stor erfaring med at rådgive danske såvel som internationale kunder.
Du kommer til at arbejde med og rådgive om:
- Insolvens
- Selskabsret
- Virksomhedsoverdragelse
- Erhvervsejendomme
Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen i afdelingen I erhvervsafdelingen deltager vi løbende i relevante kurser, ligesom vi – ved siden af sagsbehandlingen – arbejder aktivt med vores forretningsmodel og strategi for vores fagområder. Du vil derfor få mulighed for at være en del af dette arbejde og sætte dit præg på udviklingen i teamet.
Du kan se mere om, hvordan det er at være ansat i HjulmandKaptain her
Hvem er du? Du er advokat eller 2.-3. advokatfuldmægtig med kompetencer indenfor et eller flere af de nævnte fagområder.
Derudover forventer vi, at du:
- Besidder stærk juridisk viden, grundighed og har en positiv tilgang til opgaverne
- Formår at formidle kompleks juridisk viden på en forståelig og jordnær måde
- Er løsningsorienteret og motiveres af at være med til at styrke et fagområde
- Trives i et ambitiøst team, hvor der stilles store krav til dit arbejde, og hvor samarbejde og sparring på tværs af faggrupper og kontorer bidrager til at yde den bedste kundeservice
- Er indstillet på at efterleve vores to kundeløfter: Vi er personlige, og vi er tilgængelige
- Fleksibilitet: Du vil få fast arbejdsplads på vores kontor i Aalborg eller Aarhus, men der vil være rig mulighed for at flekse og arbejde hjemmefra for at få den balance, du har behov for i din hverdag.
- Sundhed: Vi ønsker, at du skal være dit bedste jeg, så på hvert kontor arrangerer vi aktiviteter, hvor vi er sammen om at styrke vores fysiske og mentale sundhed. Derudover er der hver måned mulighed for massage, som HjulmandKaptain betaler for. Du har betalt fri til læge og tandlægebesøg, hvis det ikke er muligt at placere besøgene udenfor arbejdstiden. Dette gælder også for hjemmeboende børn.
- Tryghed: Din tryghed og fremtid er vigtig for os, og derfor bliver du en del af vores obligatoriske pensionsordning, som indbefatter en livsforsikring og tab af erhvervsevne samt vores sundhedsforsikring. Har du børn, er de automatisk også dækket af din sundhedsforsikring, og ønsker du din ægtefælle/samlever forsikret, er der mulighed for det.
- Udvikling: Vi tilbyder løbende uddannelse og kurser, da vi tror på, at vi får de gladeste og mest kompetente medarbejdere, når vi understøtter den personlige og faglige udvikling.
Vi er rådgiver for erhvervsvirksomheder, lige fra industrikoncerner og børsnoterede selskaber til mellemstore og mindre virksomheder, ligesom vi er rådgiver for kommuner, offentlige institutioner, fonde, foreninger og finansielle virksomheder samt private familier.
Vores vision er at være Danmarks mest kundeorienterede advokatfirma, og vi lægger stor vægt på at levere personlig, effektiv og specialiseret rådgivning, der hurtigt giver vores kunder et klart grundlag for at træffe et sikkert valg og finde den bedste løsning.
Du kan læse mere om os her
Send din ansøgning Har stillingen fanget din interesse, så send din ansøgning og relevante bilag ved at trykke på ’søg stillingen’ via vores rekrutteringssystem.
Der er tiltrædelse hurtigst muligt, og der vil løbende blive afholdt samtaler.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Søren Ehlert på tlf. nr. +45 7221 1619.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din jobansøgning her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HjulmandKaptain Aarhus, Nørrebrogade 34-36, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915784