Advokatsekretær med kompetencer inden for personskadeerstatning til HjulmandKaptain (fuldtid/deltid) Har du en struktureret tilgang, evnen til at bevare overblikket og vil du være med til at gøre en forskel for vores kunder gennem en tryg og effektiv sagsbehandling? Så har vi et helt hold af kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen.
Vi søger en advokatsekretær med kompetencer inden for personskadeerstatning, og som kan arbejde selvstændigt og fokuseret med sine opgaver. Du skal samtidig have lyst til at være en del af et ambitiøst advokatfirma, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger for at opnå de bedste resultater for vores kunder.
Vi leder som udgangspunkt efter en ny kollega til vores team i Aarhus, men har du primært interesse for et af vores nordjyske kontorer, skal det ikke afholde dig fra at søge. Stillingen er en fuldtidsstilling, men ønsker du en stilling på deltid, hører vi også meget gerne fra dig.
Spændende og afvekslende opgaver i et ambitiøst advokatfirma Som advokatsekretær hos HjulmandKaptain bliver du en del af et stærkt juridisk team, hvor alle har stor erfaring inden for personskadeerstatning. Du får en spændende hverdag med sagsbehandling og alsidige opgaver af såvel administrativ, kommunikativ og koordinerende karakter i forhold til vores kunder og dine kollegaer.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i:
- Selvstændig sagsbehandling
- Opfølgning og håndtering af frister og fremnoteringer
- Møde- og kalenderstyring
- Direkte kontakt pr. telefon og mail med kunder, parter, retten mv.
- Korrekturlæsning og kvalitetssikring
Du kan læse mere om, hvordan det er at være advokatsekretær hos HjulmandKaptain her
Hvem er du? Vi har brug for dig, som er imødekommende og har en positiv tilgang til dine arbejdsopgaver. Du har erfaring fra en lignende stilling som advokatsekretær og med behandling af retssager.
Derudover forventer vi, at du:
- Er yderst struktureret og leverer høj kvalitet
- Arbejder selvstændigt og fokuseret med dine opgaver
- Trives med, at der stilles høje krav til dit arbejde
- Har et godt overblik og kan tænke forud – også når det går stærkt
- Har forståelse for vores kunder og er indstillet på at efterleve vores to kundeløfter: Vi er personlige, og vi er tilgængelige
- Mestrer retskrivning samt har flair for tal
Alle vores sager behandles digitalt, og derfor forventer vi, at du er skarp til IT og har interesse for digital udvikling, og hvordan de teknologiske forandringer kan understøtte vores arbejde.
Hvorfor skal du blive en del af HjulmandKaptain? Udover et spændende job kan vi tilbyde dig:
- Fleksibilitet: Du vil få fast arbejdsplads på et af vores kontorer, men der vil være rig mulighed for at flekse og for at få den balance, du har behov for i din hverdag.
- Sundhed: Vi ønsker, at du skal være dit bedste jeg, så på hvert kontor arrangerer vi aktiviteter, hvor vi er sammen om at styrke vores fysiske og mentale sundhed. Derudover er der hver måned mulighed for massage, som HjulmandKaptain betaler for. Du har betalt fri til læge og tandlægebesøg, hvis det ikke er muligt at placere besøgene udenfor arbejdstiden. Dette gælder også for hjemmeboende børn.
- Tryghed: Din tryghed og fremtid er vigtig for os, og derfor bliver du en del af vores obligatoriske pensionsordning, som indbefatter en livsforsikring og tab af erhvervsevne samt sundhedsforsikring. Har du børn, er de automatisk også dækket af din sundhedsforsikring, og ønsker du din ægtefælle/samlever forsikret, er der mulighed for det.
- Udvikling: Vi tilbyder løbende uddannelse og kurser, da vi tror på, at vi får de gladeste og mest kompetente medarbejdere, når vi understøtter den personlige og faglige udvikling.
Om HjulmandKaptain Hos HjulmandKaptain får du mere end 130 engagerede og dygtige kollegaer fordelt på vores fire kontorer i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn og Hjørring. Vi lægger stor vægt på faglig og personlig udvikling af vores medarbejdere, og hos os er kunden og medarbejdertilfredsheden altid i centrum.
Vi arbejder kontinuerligt med at optimere vores forretning for at være en attraktiv sparringspartner overfor vores kunder. Vi har en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på, at du som en del af HjulmandKaptain trives, og at du så vidt muligt kan arbejde med de opgaver, du synes er spændende.
Du kan læse mere om os her
Send din ansøgning Har stillingen som advokatsekretær fanget din interesse, så send din ansøgning og relevante bilag via vores rekrutteringssystem ved at trykke på ’søg stillingen’.
Ansøgningsfrist er den 21. april 2026.
Der vil løbende blive afholdt samtaler, og finder vi den rette kandidat, forbeholder vi os retten til at ansætte inden fristens udløb.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Janne Juul Wandahl på tlf. nr. +45 7015 1000.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din jobansøgning her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
HjulmandKaptain Aarhus, Nørrebrogade 36, 8000 Aarhus
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a7c8c906-067c-4581-a69e-0ba176779370