BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at motivere og lede dygtige og dedikerede specialister, som arbejder med unge og voksne med læse-, stave-, eller skriveudfordringer? Så er du måske vores nye afdelingsleder til Læseafdelingen på IKH.
Afdelingen er beliggende i Marselisborgcenteret i hjertet af Aarhus, hvor også du får arbejdsplads. Det er en afdeling, som tilbyder bl.a. test, udredning, rådgivning og vejledning inden for det specialiserede læse/skrive-område.
Vores nuværende tilbud i afdelingen dækker over:
- Specialpædagogisk støtte (SPS) som afdelingen varetager for STUK
- Rådgivning og undervisning ift. udtalevanskeligheder
- Rådgivning og undervisning ift. læse/skriveudfordringer hos voksne
Skab de gode og tydelige rammer
Medarbejderteamet består af kompetente og dedikerede specialister, som alle har høje standarder for faglighed. Vi har brug for dig, som kan skabe en tydelig ramme for opgaveløsningen og være med til at fastholde den gode trivsel i afdelingen og som:
- Motiveres af arbejdet med at skabe sammenhæng på tværs, og kan lede på distancen
- Trives i arbejdet med at styre ressourcer og økonomi - herunder arbejde datadrevet
- Kan styrke det fællesfaglige fundament for medarbejdere, som løser opgaven individuelt og arbejder på konsulentvilkår
Du vil få ledelsesansvar for cirka 20 specialister, hvoraf nogen arbejder fra afdelingen i Aarhus og andre arbejder fra andre matrikler i Region Midtjylland.
I stillingen vil du referere til områdechef Gaby Juhl:
"Vi leder efter en drivkraft, som formår at fastholde et godt arbejdsmiljø i afdelingen. Gå forrest og sammen med medarbejderne udvikle vores tilbud, i både kvalitet og omfang. En leder, der på samme tid kan se sig selv som en del af en stærk ledergruppe, der skaber retning for hele vores organisation og hvor sparring prioriteres højt".
Områdeledelsen på IKH består af 5 ledere (inkl. dig) samt områdechefen for Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland. Det forventes at du leverer mod- og medspil ind i gruppen.
Om jobbet:
Dine opgaver vil primært omhandle:
- Personale- og driftsledelse samt sikre dine medarbejders trivsel og faglige udvikling
- At sikre kvalitet og indhold i de leverede ydelser samt at afdelingen lever op til kontraktforhold med samarbejdspartnere
- Skabe rammer for faglig sparring i afdelingen ift. proceshåndtering og udfordringer i opgaveløsningen
- Strategisk udvikling af afdelingen
- Sikre udbud, kontrakter og ydelser til afdelingen
- Indgå i samarbejdet med områdeledelsen ift. den samlede strategiske retning for organisationen
Hvem er du:
Du kan lede og inspirere mennesker, så de løbende udvikler sig fagligt. Du går empatisk samt optimistisk til ledelsesopgaven. Du er nysgerrig på medarbejderens faglighed og perspektiver, og ser dilemmaer og paradokser som en del af en leders vilkår. Og du kan tage beslutninger – også de svære.
Vi forventer:
- du er en stærk personaleleder, og har erfaring med distanceledelse
- du har ligeledes erfaring med samarbejde på tværs af organisationer og gerne erfaring med udbud og salg af ydelser i det offentlige
- du er resultatorienteret, og kan fastholde momentum
- du trives i en ledelsesopgave, der kræver tæt opfølgning og ressourcestyring
- du tænker i helheder, og har drivkraften til at indgå i en strategisk områdeledelse for hele organisationen
- Du har faglig indsigt i læse- og skrivevanskeligheder hos voksne, eller er villig til at tilegne dig denne viden
Hvem er vi:
Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) er et af 8 specialområder i Region Midtjylland.
IKH er et ambulant behandlings- og rådgivningstilbud til børn, unge og voksne.
Vi samarbejder med kommuner, styrelser og ministerier, for hvem vi varetager opgaver, udbud etc.
Vi er dedikerede specialister, der arbejder på tværs af fagligheder og med udgangspunkt i det hele menneske. Det gør vi for at give mennesker med en kommunikativ, psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse de bedste muligheder for at mestre deres liv.
IKH leverer specialviden i praksis.
Yderligere oplysninger:
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst. Opslagsniveauet (grundløn og funktionstillæg) for stillingen forventes at ligge i spændet ca. kr. 530.000 – 570.000 eksl. pension, og herudover er der mulighed for at aftale kvalifikationstillæg.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.
Forventet tidsplan:
Ansøgningsfrist: 08.01.24 kl. 12.00
1. samtale: 25.01.24
Test for udvalgte kandidater: uge 5
2. samtale for udvalgte kandidater: 06.02.24
Opstart: 01.04.24
Hvis du vil vide mere om stillingen så kontakt områdechef Gaby Juhl på +45 2922 1901
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Evald Krogs Gade 6 A, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959142