Afdelingstandlæge til Den Højt Specialiserede Behandlingsenhed (HSBE) på Tandlægeskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en afdelingstandlæge til Den Højt Specialiserede Behandlingsenhed (HSBE) pr. 1. december 2023 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på gennemsnitligt 6 timer om måneden placeret på 1-2 klinikdage om måneden.

Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS)

Som afdelingstandlæge på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr overalt på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid og anerkendelse. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som afdelingstandlæge er dine primære opgaver diagnostisk udredning, behandlingsplanlægning og behandling af patienter med kompliceret endodontisk behandlingsbehov.

Patientgruppen består af børn, unge og voksne med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse. Patienterne modtages i henvisning fra Odontologisk Videncenter, Aarhus Universitetshospital (AUH) og kommer fra hele Jylland og Fyn. Patientens overordnede behandlingsplan fastlægges på tværfaglige patientkonferencer på Odontologisk Videncenter, og du vil bl.a. skulle levere input hertil med hensyn til endodontiske behandlingsmuligheder og prognosevurdering herfor.

Du bliver en del af et godt kollegialt fællesskab af engagerede kollegaer og med gode muligheder for faglig udvikling og sparring. I det daglige arbejder du tæt sammen med kolleger i HSBE, i Sektion for Oral Radiologi og Endodonti, IOOS og med kolleger på Kæbekirurgisk Afdeling, AUH.

Du refererer til tandlæge Ole Hovgaard, leder af Den Højt Specialiserede Behandlingsenhed.

Dine kompetencer

Du har stor teoretisk viden indenfor endodonti og solid klinisk erfaring inden for diagnostik og behandling af børn og voksne med komplicerede endodontiske sygdomme og tilstande.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende, og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Du er uddannet tandlæge, har dansk autorisation som tandlæge og ret til selvstændigt virke. Det er en fordel, hvis du har forskningsmæssig erfaring inden for fagområdet endodonti, og du må meget gerne have undervisningserfaring.

For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tandlæge Ole Hovgaard tlf.: +45 2961 4466.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43/44. 



Ansættelsesperiode


Afdelingstandlæger ansættes for en periode på 3 år. Efter udløbet af denne ansættelsesperiode kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.


Ansættelsesgrundlag





Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Bedømmelsesudvalget kan beslutte at efterspørge ikke indsendt materiale i bedømmelsen. I så fald kontakter vi dig, og du vil være forpligtet til at indsende materiale, medmindre din ansøgning trækkes tilbage.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916705

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet