Analytisk, talstærk og kommunikativt dygtig generalist til studiejob i Backoffice, Borgerservice

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Trives du med en bred opgaveportefølje inden for økonomi, jura og statskundskab, og er du hurtig til at sætte dig ind nyt og komplekst stof? Er kritisk analyse, skriftlig kommunikation og tal lige noget for dig? 
Så er du måske den nye studentermedhjælper i Backoffice.

Som studentermedhjælper i Backoffice skal du være klar til at påtage dig forskellige typer af opgaver. Du vil sammen med chefen for Backoffice bl.a. at skrive notater og bidrage til byrådsindstillinger, afholde personale- og udviklingsmøder, foretage analyser samt udføre en række PA-opgaver. Derudover vil du indgå i forskellige arbejdsgrupper, og du skal derfor kunne samarbejde med vidt forskellige fagpersoner. Det er et studiejob med en stor grad af frihed og ansvar, og din opgaveportefølje vil løbende udvikle sig. Du vil derfor få alsidig og jobrelevant erfaring inden for den offentlige sektor.

Backoffice består af ca. 90 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger: Kontrolteamet, Opkrævningen, Folkeregistret og Sygesikring, Drift & Økonomi samt Nævnssekretariatet. Du bliver primært knyttet til Drift og Økonomi, men vil få opgaver på tværs af Backoffice, som udvikler sagsbehandlingen gennem effektivisering og servicering af borgerne via innovation, nytænkende kommunikation og nye teknologier.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Facilitering af møder for chefen i Backoffice, herunder udarbejdelse af dagsordener, referater samt opfølgning som tovholder
  • Diverse PA-opgaver for chefen i Backoffice, herunder udarbejdelse af skrivelser og præsentationer
  • Udarbejdelse af notater og indstillinger til den øvrige ledelse, rådmanden samt Byrådet
  • Udarbejdelse af kvantitative og kvalitative undersøgelser, herunder oprettelse af spørgeskemaer

Derudover vil der være en række ad hoc-opgaver.
 

Din profil:
Det forventes, at du er servicemindet, imødekommende, ansvarsbevidst, initiativrig og selvstændig. Vi forudsætter, at du trives i et miljø med mange forskellige projekter og opgaver. 
 
Vi forventer at du:

  • er på en relevant videregående uddannelse, f.eks. stud.scient.pol., stud.jur., eller stud.oecon. 
  • er fagligt dygtig, ambitiøs og har gode karakterer
  • er omstillingsparat og har mod på at give dig i kast med mange forskellige opgaver med stor berøringsflade til Backoffice 
  • har gode samarbejdsevner
  • er fleksibel og arbejder effektivt
  • er analytisk og en god kommunikatør
  • har stærke IT-kompetencer og flair for data
  • er proaktiv og har mod på at sætte opgaver i gang på egen hånd
  • som person er ansvarsbevidst, selvstændig og struktureret
  • er omgængelig og har et godt humør


Derfor skal du vælge os:

  • en spændende og alsidig arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der stræber efter at være landets bedste
  • udfordrende arbejdsopgaver og rig mulighed for faglig udvikling
  • en innovativ arbejdsplads som går i front og tænker nyt 
  • et job med mange berøringsflader til borgere, myndigheder og virksomheder 
  • et fagligt, åbent og uformelt miljø 
  • et job med høj grad af selvstændighed 
  • en arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne 
  • en fleksibel arbejdsplads


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 10 - 15 timer.

Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.  Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Backoffice, Finn Bruun Ravnsbæk på telefon 21202579.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Mandag den 7. august 2023

Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 10. eller 11. august. Evt. 2. samtale finder sted den 14. august.

Du bedes vedhæfte relevante eksamensbeviser med karakterer til din ansøgning.


Om os
I Kultur og Borgerservice tror vi på, at mangfoldighed blandt medarbejderne er en kæmpe ressource. Når medarbejderne er forskellige, er det med til at skabe en åben arbejdspladskultur, hvor vi udfordrer hinanden og prøver nye ideer af. Samtidig betyder mangfoldighed blandt medarbejderne, at vi bliver endnu bedre til at møde alle byens borgere.  

Vi gør Aarhus kendt som en global videns- og oplevelsesby | Vi overrasker og udfordrer borgerne med unikke oplevelser | Vi er nyskabende og tør gå i front  

Vi giver Aarhus Puls gennem: Fremtidens mødesteder på tværs af kultur, globalt udsyn og lokal indsigt, levende brug af ny viden og teknologi, vækstlag og talentudvikling.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/analytisk-talstaerk-og-kommunikativt-dygtig-generalist-til-studiejob-i-backoffice/txdfmt/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876518

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet