BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vær med til at påvirke fremtidens kunstformidling
Du bliver en del af en spændende rejse, hvor du sammen med lokale og internationale partnere udforsker og kortlægger unges brug af kultur, medier og gamification. ARoS søger en deltidsansat projektleder til at styre det 3-årige EU projekt, EPIC-WE, sikkert og godt i mål.
Har du lyst til at skabe de bedste rammer for, at unge mellem 15-26 år oplever kultur og spiludvikling på en helt ny og involverende facon? Kan du lede et projekt med mange interessenter og formidlingsflader? Og er du passioneret omkring ungdom, værdiskabelse og kunstens rolle i samfundet? Så er det måske dig, der skal være ARoS’ nye projektleder på det ambitiøse og spændende EPIC-WE-projekt, som museet er partner på fra 2023-2026. Om EPIC-WE Projektet er tænkt og skabt i Aarhus, men har partnere i både Holland, Portugal og andre dele af EU. EPIC-WE er finansieret af EU og har til formål at skabe "Empowered Participation throug Ideating Cultural Worlds and Environments". Kort fortalt, skal vi lykkes med at få en større gruppe unge til at udtænke, skabe og udveksle kulturelle værdier. Alt sammen med afsæt i at skabe spil - digitale som analoge. For ARoS betyder det at sætte vores faste kunstsamling i spil som motor for unge kræfter, der udfordres til at involvere vores kulturarv i spritnye spilproduktioner. Det sker i samarbejde med Aarhus Universitet, der bedriver følgeforskningen, og Filmby Aarhus, der repræsenterer den lokale spilindustri, som er med til at hjælpe og modne de nye spil. Om dig Vi forestiller os, at du har erfaring med projektledelse, besidder et bredt netværk, har arbejdet med events og i det hele taget er lidt af en blæksprutte for hvem, kultur og digital spiludvikling får det til at krible i skabertrangen og fortællelysten. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, så længe du har dokumenteret erfaring med at holde mange bolde i luften, arbejde struktureret og kan udvise kommunikative evner og overblik. Det vil helt klart også hjælpe dig og os, hvis du er god til at administrere din egen tid og opgaver og er optaget af unges liv og færden. Skulle du have en lille eventmager i maven, er du klart foran på point! Om jobbet Din arbejdsplads er blandt skønne kolleger i ARoS’ formidlingsafdeling Public Engagement. Her indgår du i afdelingens dagligdag og rutiner og har her igennem adgang til hele museets store skare af dygtige og kompetente medarbejdere. Som enmandshær skal du selv sparke døre op og gøre dig selv og projektet gældende. Det er vigtigt, at du er ambitiøs, men også realistisk omkring projektets rolle i ARoS’ program. Du refererer direkte til lederen af Public Engagement, der hører under ARoS’ kunstneriske ledelse. Der vil være en høj grad af frihed i din arbejdsdag, og du vil i primært selv planlægge din tid og dine arbejdsopgaver samt råde over dit eget buget. Jobbet byder på en del mødeaktivitet, og det er muligt, at der også kan indgå researchrejser og oplæg i ind- og udland som en del af arbejdsopgaverne. Lyder det ikke fedt? Det synes vi også. Så hvis du ikke kan lade være med at søge, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Meget gerne med eksempler på tidligere projekter, du har ledet eller været en del af. Der indkaldes til samtaler løbende og stillingen besættes snarest muligt. Hvem: ARoS søger projektleder til EPIC-WE, et treårigt EU støttet projekt, der skal styrke unges kulturforståelse gennem spilproduktion.
Hvad: Din opgave bliver at lede og forme projektet i samarbejde med lokale partner, samt at koordinere og afholde fire ’game jams’ på museet.
Hvor: Du får kontor på ARoS og indgår i museets formidlingsafdeling Public Engagement.
Hvornår: Stillingen er tidsbegrænset til 30. april 2026. Tiltrædelse ønskes snarest muligt. Der indkaldes løbende kandidater til samtale - og processen stopper, når den rette kandidat er fundet.
Hvor meget: Stillingen er ca. 20 timer ugentligt. For spørgsmål kontakt leder af Public Engagement, Katrine Nør, tlf. 6190 4864, kaan@aros.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/fgxudg/aros-aarhus-kunstmuseum/ewsqpt/aros-soger-projektleder-til-fremtidens-kunstf
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908554