Autoriseret psykolog søges til Børnehus Midt i Aarhus for tværfaglig børn- og ungeindsats

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi oplever aktuelt en stor stigning i sagstal i Børnehus Midt og har i den forbindelse fået mulighed for at opnormere. Vi søger derfor en autoriseret psykolog til en fast stilling til vores afdeling i Aarhus, med opstart pr. 1. januar 2025.

 

Børnehus Midt

Børnehus Midt er en del af regeringens overgrebspakke, som trådte i kraft oktober 2013. Børnehusets opgave er at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn/unge i alderen 0-17 år.

Børnehuset arbejder i de sager, hvor der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller sundhedssektoren, og hvor kommunen har truffet afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. barnets lov § 20. Målet med indsatsens er, at barnet/den unge modtager den rette støtte og hjælp i forløbet efter overgrebet eller mistanken herom. 

Børnehus Midt er forankret i Børnecentret, Aarhus Kommune, og servicerer 19 kommuner i Region Midtjylland med udredning af børn/unge, krisestøtte til barnet og dets nære omsorgspersoner, sagskoordinering og konsulentbistand. Børnehuset har en afdeling i Aarhus og en afdeling i Herning. Børnehus Midt er endvidere et af fem regionale børnehuse, med tætte samarbejdsrelationer på tværs af de fem huse samt med Social- og Boligstyrelsen.

Du kan læse mere om Børnehus Midt på https://www.boernehus-midt.dk/

Du kan læse mere om børnehusenes faglige indsatser på https://www.boernehuse.dk/om-boernehusene/faglige-tilgange/ 

 

Som psykolog i børnehuset er dine opgaver primært 

  • at udrede og vurdere barnet/den unges belastningsgrad og støttebehov samt udarbejde et afsluttende notat i forbindelse med kommunernes børnefaglige undersøgelse.
  • at gennemføre korterevarende kriseinterventionsforløb med børn, unge og deres nære omsorgspersoner.
  • at bidrage til koordineringen af den tværsektorielle indsats i sagerne, herunder at facilitere og deltage i sagssamrådsmøder med børnehusets øvrige samarbejdspartnere.
  • at rådgive og vejlede i sager om overgreb til kommunernes myndighedsrådgiver samt til børnehusets øvrige samarbejdspartnere.
  • at indgå i fagligt udviklingsarbejde, herunder at bidrage til børnehusets funktion som vidensenhed.

Hovedparten af arbejdet løses i makkerskaber mellem psykolog og socialrådgiver.

 

Vi kan tilbyde:

En grundig oplæring og et meningsfuldt, varieret og fagligt spændende arbejdsfelt, som løbende udvikler sig. Vi tilbyder opkvalificering og har kontinuerligt fokus på videreuddannelse inden for området, herunder også supervision. Vi tilbyder desuden en arbejdsplads, hvor man arbejder tæt sammen om opgaven – og hvor det er den fælles tværfaglige indsats, som gør forskellen. Endelig er vi et hus, hvor humor og kollegialt sammenhold værdsættes og prioriteres.

 

Vi forventer, at du er autoriseret psykolog, gerne med relevant efteruddannelse, og derudover lægger vi som ansættelsesudvalg positiv vægt på:

  • at du har erfaring med psykologisk udredning af børn og unge, og meget gerne med børn og unge udsat for vold og seksuelle overgreb
  • at du har erfaring med krisesamtaler, og kan håndtere børn, unge og familier, som er kriseramte
  • at du har viden om – og gerne praksiserfaring fra – området med udsatte børn og familier 
  • at du er god til at formulere dig og har erfaring med at udarbejde skriftlige psykologiske vurderinger
  • at du har lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt
  • at du er imødekommende og evner at skabe en tillidsfuld kontakt til alle dem, som kommer i børnehuset, herunder børn, unge, omsorgsgivere og samarbejdspartnere
  • at du er udviklingsorienteret med lyst til at være med til at opbygge en højt specialiseret tværfaglig enhed
  • at du kan arbejde selvstændigt, har gode organisatoriske færdigheder, og er indstillet på at tage ansvar, både fagligt, organisatorisk og socialt
  • at du kan se dig selv i et tæt samarbejde med din socialrådgiverkollega, samt også i denne sammenhæng samarbejde tæt omkring udarbejdelsen af det skriftlige, afsluttende notat
  • at du både udviser og bidrager til en kultur præget af tillid og psykologisk tryghed – for vi har alle et mål om, at Børnehus Midt skal være en fremragende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
  • at du kan lide at arbejde i et højt tempo i en uforudsigelig hverdag, hvor fleksibilitet, humor og kollegialitet er omdrejningspunktet

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart pr. 1. januar 2025. Ansættelsesstedet er i Aarhus.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Janus Nørskov Krøjgård på telefon 2440 8648/ janok@aarhus.dk eller ved henvendelse til psykologfaglig koordinator Lene Lomholt på telefon 4187 3172 / lenlo@aarhus.dk

 

Ansøgning:

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 19. november 2024 klokken 23:59.

Vi udvælger og indkalder kandidater til samtale onsdag d. 20. november 2024 og forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 25. november 2024 i Børnehus Midt, Aarhusafdelingen.



 

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

19-11-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Marselis Boulevard 179, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139248

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet