Barselsvikar søges som Banddoktor hos Grobund Bandakademi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger en barselsvikar for en af vores banddoktorer i en længere periode fra den 1. august 2024. Du kommer i første omgang til at varetage undervisningen af bands i Grobund én dag om ugen, med mulighed for endnu en dag på sigt. Udover undervisningen kan du forvente varierende arbejdsopgaver bl.a. i form af mødeaktivitet (ca. én gang om måneden), koncertafvikling, turnéaktivitet, indspilninger, afvikling af workshops mv. Disse aktiviteter planlægges i teamet, mens den faste ugentlige undervisning ligger mandag kl. 16-21.

Grobund Bandakademi har siden starten i 2009 arbejdet med at skabe velfungerende bands, hvor unge mellem 14-20 år skriver deres egen musik og har gode muligheder for at præsentere den for andre. Vores tre grundværdier er ansvar, originalitet og fællesskab, og det er med afsæt i disse, at vores bands udvikler sig både socialt og musikalsk. Vi har en fast kapacitet på 16 bands, der øver ugentligt. 

Din profil:
Vi søger en profil med musikfaglig baggrund, som kan motivere og inspirere vores unge bands. Som Banddoktor indtager du en unik position, hvor du faciliterer bandets kreative proces og gruppedynamik. Derfor forventer vi, at du er åben og passioneret for unges (musikalske) udvikling, at du kan arbejde selvstændigt og fleksibelt, og at du har en pædagogisk forståelse for vores arbejdsmetoder (det anbefales at læse vores bog Banddoktor, der kan læses online på www.grobundbandakademi.dk/banddoktor). Det er desuden en fordel, hvis du selv har erfaring med at skabe musik i band(s). 

Grobund udvikler sig konstant, efterhånden som vi gør os nye erfaringer og får nye idéer. Derfor hører vi gerne om, hvilke fokusområder du vurderer som værende særligt relevante i din ansættelsesperiode, samt hvilke særlige kompetencer, du eventuelt forestiller dig, at du kan tilføje til Grobunds palette.

Derfor skal du vælge os:
Grobund Bandakademi har udviklet et nyt koncept for undervisning af grupper, hvor komposition og det enkelte band er i fokus. Samtidig er Grobund vokset til et pulserende ungemiljø, som du kan sætte et tydeligt aftryk på. Du vil blive en del af et yderst velfungerende og ambitiøst team i en organisation, der er med helt fremme i udviklingen af didaktik i Danmark.

Aarhus Musikskole er en af landets mest innovative Musikskoler med et meget engageret personale, med ambitioner og højt til loftet. Vi spiller en rolle i det lokale, regionale og nationale musikliv. Det kan du blive en del af. 


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 8,47

Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Niels Tilma, nietil@aarhus.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Co-leder Tejs Dragheim: +45 60 17 86 20 / tejs@grobundbandakademi.dk

Co-leder Nikolaj Bugge: +45 40 55 61 23 / nikolaj@grobundbandakademi.dk 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 12. juni 2024
 
Samtaler finder sted 21. juni 2024

Om os
Aarhus Musikskole er en musikskole med over 100 ansatte og et rigt og varieret udbud af tilbud til Aarhus Kommunes borgere. Aarhus Musikskole er ansvarlig for bl.a World Music Center. Sangskattekisten, www.flaskeposttilfremtiden.dk,  Bandakademiet Grobund samt hjemsted for MusikTalent Aarhus og Musikalsk Grundkursus Østjylland. 
 
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Vester Allé 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058123

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet