Bliv ekspert i automatiserede procesanlæg hos AAK Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et team, hvor vi giver dig gode muligheder for indflydelse og udvikling? Og kunne du tænke dig at få ansvar for komplekse, automatiserede procesanlæg?

Da flere af vores gode og mangeårige kolleger er på vej på pension står vi i et generationsskifte. Du har derfor en unik mulighed for at blive vores nye procesoperatør.

Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring – vi lærer dig grundigt op for at give dig den bedste start.

AAK Aarhus
Alt hvad AAK gør, handler om Making Better Happen™. Vi specialiserer os i plantebaserede olier, der er værditilførende ingredienser i mange af de produkter, som folk elsker at konsumere. Vi gør disse produkter bedre smagende, sundere og mere bæredygtige.

I Danmark er vi specialister i fremstilling af olier og fedtstoffer til chokolade- og konfektureindustrien. Vi producerer og sælger vores produkter til andre virksomheder, og vores kundeportefølje spænder fra små lokale producenter til store globale spillere.

Vi er centralt placeret på Sydhavnen i Aarhus hvor vi i dag er ca. 250 engagerede medarbejdere. Og vi glæder os til at byde dig velkommen.

 

En hverdag med ansvar for flere procesanlæg

I produktionen bliver du en del af et operatørteam på 5 samt en teamleder. Du får ansvaret for op til 4 procesanlæg, der producerer specialfedtstoffer til verdens største chokoladeproducenter.

Anlæggenes kompleksitet varierer, men du får ansvaret for højt automatiserede anlæg.

Du vil få en hverdag med skifteholdsarbejde – seksholdsdrift -  i en døgnbemandet produktion, hvor du:

·         bliver ekspert i dine egne specialiserede anlæg, og med tiden lærer du også om de øvrige anlæg, så du får et godt og bredt billede af virksomheden

·         er med til at udvikle processen og finde nye måder, vi kan gøre det bedre på i tæt samarbejde med dine kolleger og teamledere.

·         bliver en del af en virksomhed i vækst.

Grundig oplæring gør dig til ekspert

Du vil få din hverdag i produktionen med 45 dygtige kolleger, som har et tæt samarbejde med både ingeniører, laboranter, håndværkere og teknikere. Fælles for os alle er, at vi har stort fokus på at udvise korrekt sikkerhedsadfærd i vores daglige arbejde.

Gennem sidemandsoplæring og løbende sparring får du en grundig oplæring i vores procesanlæg. Processerne overvåges fra et centralt kontrolrum, og ved rundering i anlæggene. Der foretages løbende analyser, så vi opnår den rigtige kvalitet af slutproduktet.

 

Making Better Happen

Vi udvikler og forbedrer anlæggene løbende, og i den proces inddrager vi dig og dine kolleger. Samtidig vil du igennem dit daglige arbejde, med tiden få en bred viden, så du kan spotte, hvordan vi i det daglige kan gøre tingene billigere, bedre eller nemmere.

 

Lyst til at bruge din uddannelse?

Der er flere indgange til jobbet, for vi kan tilpasse stillingen til dig.

Det betyder, at du:

·         kan være uddannet procesoperatør, mejerist, industrioperatør eller procesteknolog

·         kan være enten nyuddannet eller have erfaring fra procesindustrien

·         gerne har kendskab til at arbejde med sikkerhed i en produktion, for du kommer til at tænke sikkerhed ind i alt, hvad du gør

·         er vant til at bruge IT – vi bruger DeltaV, SattLine og 800XA til at overvåge processerne,  mens SAP er vores ERP-system.

Vi tilbyder
Du tilbydes en udfordrende, spændende og varieret arbejdsdag med dygtige kolleger i et miljø, hvor der hersker en uformel omgangstone, og hvor humor er en del af hverdagen. AAK er en virksomhed, der praktiserer "frihed under ansvar", og du kan derfor forvente stor indflydelse på din hverdag og opgaver.

Derudover får du masser af personalegoder, herunder havnens bedste kantineordning, sundhedsforsikring, fysioterapi, mulighed for at blive en del af vores idrætsforening, samt en ledelse, der vil sikre dig gode vilkår.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Produktionschef René Uldal tlf. 2261 2524 eller HR Business Partner Marie Sebastin, tlf. 9352 1722.
Send din ansøgning og dit CV på nedenstående link hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.

 Om AAK

Alt hvad AAK gør, handler om Making Better Happen™. AAK er en af verdens førende producenter af specialfremstillede plantebaserede olier og fedtstoffer. Der er tale om mange forskellige fraktioner, som på hver deres unikke måde indgår som værdiskabende ingredienser i en lang række nydelsesmidler og tekniske produkter. Det kan være at give produktet en bedre smag, gøre det sundere, mere bæredygtigt, forbedre sanseoplevelsen eller tilføre en saftigere tekstur i fx en plantebaseret burger. Løsningerne findes i et tæt samarbejde med vores kunder – Customer Co-Development – over hele verden, og Making Better Happen handler her om at forstå, hvad bedre betyder for den enkelte kunde.

Globalt har vi godt 4.000 medarbejdere, der understøtter vores tætte samarbejde med kunderne gennem 25 regionale salgskontorer, 15 dedikerede kundeinnovationscentre og mere end 20 produktionsfaciliteter. AAK har hovedkontor i Malmø i Sverige. Vi omsætter årligt for over DKK 25 mia. og er noteret på Nasdaq Stockholm.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ad527429)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

AAK, Slipvej, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107753

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet