Bliv en central sparringspartner og håndter forskningsdata som datamanager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med eller interesse for administration, indsamling og opbevaring af forskningsdata? Kan du yde rådgivning til forskere, der står overfor at skulle indsamle forskningsdata, og sikre effektiv koordinering med den administrative forskningsunderstøttelse? Så er du måske vores nye datamanager.

Institut for Statskundskab og Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS søger i fællesskab en ny kollega. Du skal sikre, at vores forskere får kvalificeret støtte i de forskellige faser af en forskningsdataindsamling lige fra planlægning og indsamling til opbevaring og aflevering, så de to institutter efterlever Aarhus Universitets retningslinjer, som er med til at sikre compliance i forhold til national og international regulering såsom GDPR.




Opgaven og ansvaret


Din rolle er central og vil være med til at sikre, at vores forskning lever op til de mange nye eksterne krav, herunder juridiske, forskningsetiske og datarelaterede krav.

Du vil blive ”first-point-of-contact” for vores forskere i en lang række spørgsmål omkring håndtering af forskningsdata og samarbejde med eksterne parter. I din rådgivning og håndtering af henvendelser trækker du på egne kompetencer og på såvel juridiske kompetencer som it-kompetencer på tværs af fakultetet og universitetet. Du får på den måde en stor kontaktflade med en række forskellige fagligheder.

Du er også en central sparringspartner for ledelsen om udvikling af effektive og sikre procedurer for håndtering af forskningsdata på institutterne.

Opgaverne er således varierede og omfatter både administrative driftsopgaver, netværksarbejde, rådgivning samt kollegial sparring og undervisning, herunder bl.a.:

  • Vedligeholde instituttets poster i forskningsfortegnelsen.
  • Deltage i relevante netværk på tværs af universitetet.
  • Rådgive om indgåelse af databehandleraftaler sammen med universitetets fælles Technology Transfer Office (TTO).
  • Sikre, at medarbejderne på institutterne har viden om sikker opbevaring af data og sørge for at iværksætte nødvendige tiltag.
  • Udøve proaktiv rådgivning i forhold til dataindsamling og data-off-boarding.
  • Være ansvarlig for oprettelse, godkendelse, instruktion og oprydning af brugere af data fra Danmarks Statistik.


Det er afgørende, at du holder dig opdateret i nye regler og retningslinjer og sørger for, at disse også efterleves lokalt. Det sker bl.a. gennem afholdelse af workshops for kollegaer, og i den forbindelse vil du også skulle oplære vores juniorforskere, nyansatte og studerende i retningslinjer vedrørende forskningsdata og indsamling og opbevaring af data. Ydermere vil du deltage i en række tværgående netværk og fungere som sekretariatsbetjening for de to institutters forskningsudvalg.

Du får et tæt samarbejde med fakultetets juridiske rådgiver inden for området samt jurister og forskningskonsulenter i universitetets fællesadministrative enheder. Derudover skal du sammen med fakultetets it-afdeling samarbejde omkring risikovurderinger af de it-systemer og applikationer, der anvendes på de to institutter, samt vedligeholdelse af diverse relevante it-licenser.




Den rette person


Du har en relevant videregående uddannelse, og derudover kan der være flere veje ind i jobbet. Måske har du erfaring som forskningsassistent, eller du har en relevant ph.d.-grad. Det kan også være, at du har erfaring fra et lignende administrativt job og har opbygget erfaring med og indsigt i håndtering af forskningsdata og forskningsadministration ad den vej.

Det vigtigste er, at du kan se dig selv i jobbet som datamanager. Indsigt i flere af opgaverne vil være en fordel. Uanset din faglige baggrund så har du en udadvendt personlighed, du kan yde en professionel og troværdig rådgivning, og du trives med at være proaktiv og synlig i rollen. Du vil få din daglige gang på begge de to institutter, og dine relationelle egenskaber er helt afgørende for succes i stillingen. Det er nødvendigt, at du kan begå dig på engelsk både i skrift og tale, da en stor del af vores medarbejdere har en international baggrund.




Om Aarhus BSS og Institut for Statskundskab og Institut for virksomhedsledelse


Aarhus BSS er det erhvervs- og samfundsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet. Fakultetet består af seks institutter, et dekanat og en fælles fakultetsadministration. Fakultetets mission er at levere forskning og forskningsbaseret uddannelse af høj kvalitet inden for og på tværs af erhvervs- og samfundsvidenskabelige discipliner samt at uddanne dygtige dimittender, som skal udgøre fremtidens arbejdsstyrke og skabe værdi for samfundet og interessenter.

Institut for Statskundskab har et ambitiøst forsknings- og undervisningsmiljø med ca. 90 akademiske medarbejdere, 50 ph.d.-studerende og en administrativ gruppe på 20 og lægger vægt på at have en dynamisk og fleksibel forsknings- og undervisningsprofil, der er kendetegnet ved pluralisme og åbenhed, læs mere her.

Institut for Virksomhedsledelse beskæftiger mere end 160 akademiske medarbejdere, herunder forskere, ph.d.-studerende og tilknyttede forskere - og dækker en lang række fagområder inden for feltet virksomhedsledelse, d.v.s. marketing, international business, organization, HR, strategy, management accounting, innovation management, entrepreneurship, project management, og information systems, læs mere her.




Ansættelsesvilkår


Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.

Tiltrædelse er pr. 1. december 2024.

Arbejdsstedet er Institut for Statskundskab, Bartholins Allé 7, 8000 Århus C og Institut for Virksomhedsledelse, Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V.




Om ansættelsesprocessen


Yderligere information om jobbet som datamanager kan fås ved henvendelse til institutleder Christoffer Green-Pedersen på tlf. 8716 5692 eller e-mail: cgp@ps.au.dk eller institutleder Jacob Kjær Eskildsen på tlf. 9353 1431 eller e-mail eskildsen@mgmt.au.dk.
 
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Line Møller Kristiansen på e-mail: lmkr@au.dk.




Krav og vilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105926

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet