BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for sociale medier og har du fingeren på pulsen, når det kommer til de nyeste spisesteder i Aarhus? Har du lyst til at være med til at drive nogle af byens mest populære bymedier?
Citymedia søger lige nu en engageret SoMe ansvarlig til at drive vores digitale bymedier.
Om jobbet
Som studiemedarbejder vil du arbejde med at lave indhold til SoMe for vores tre bymedier: SmagAarhus.dk, TipAarhus.dk og MitAarhus. Tilsammen har de omkring 150.000 månedlige besøgende og 120.000 følgere på sociale medier.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Produktion og formidling af indhold på Instagram, Facebook og TikTok
- Udvikling af kommercielt indhold for vores lokale samarbejdspartnere
- Afvikling af konkurrencer
- Optagelse og redigering af SoMe videoer
- Design af grafiske bannere til vores hjemmesider
Vi leder efter dig, der:
- Er idérig og har flair for skriftlig formidling
- Har grafisk snilde
- Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
- Er villig til at gå forrest og selv indgå i videoer og andet materiale på vores platforme
- Er opdateret på de nyeste SoMe trends
- Læser en uddannelse inden for kommunikation eller markedsføring
Om os
Du bliver en del af et ambitiøst og humørfyldt kontor med fokus på kommunikation og marketing. Arbejdspladsen er beliggende i hjertet af Aarhus, og du vil primært referere til Jacob Stensdal, der er partner i CityMedia.
Praktiske oplysninger
Studiejobbet er lønnet, og vi forventer, at du kan arbejde 6-8 timer om ugen. Der vil også være mulighed for at deltage i forskellige arrangementer, som vi inviteres til.
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV mærket #2396 hurtigst muligt, da vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål, kan du kontakte Jacob Stensdal på 41782620.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (6-8 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
F10 Human Resource ApS, Hollufgårds Allé, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100922