Bliv en del af en udviklingsorienteret støtteafdeling og bidrag til mestringsfokuseret støtte!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til at udvikle en mestringsfokuseret støtte sammen med os, og vil du være en del af en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed og social kapital til gavn for borgerne?

Vi søger pr 1.10.2024 en udviklingsorienteret og fagligt stærk koordinator i nyoprettet stilling. Vi udvider, så vi fremover har to faglige koordinatorer. Som koordinator refererer du til de daglige ledere. Din opgave vil være at arbejde med udvikling og drift af afdelingen. 

Om jobbet:
SORAS støtte- og Samværstilbud giver støtte efter servicelovens §85 til borgere i aldersgruppen 18-65 år med ASF-diagnose, som bor i eget hjem. Omdrejningspunktet for indsatsen er at støtte den enkelte borger i at kunne mestre hverdagslivet i egen bolig. Det kan være i form af ADL-opgaver, samtaler, kontakt til myndigheder etc. Derudover har vi et §104 samværstilbud, hvor borgerne både kan indgå i og træne det sociale fællesskab.

SORAS er i rivende udvikling. Vi har et stigende antal indskrevne borgere. Det kalder på nye løsninger, her under bl.a.: 

  1. Understøttelse og implementering af ny organisering i Soras. 
  2. Udvikling og implementering af nye støtteformer, herunder gruppebaseret støtte og digital støtte.
  3. Fokus på mestringbaseret støtte 
  4. Øget fokus på løbende kompetenceudvikling og autismeviden.

Alt dette kræver fokus, tæt opfølgning og tæt samarbejde med medarbejderne både individuelt og i teams om den faglige udvikling. Som faglig koordinator vil du medvirke til at træffe beslutninger, der vedrører det faglige indhold i opgaveløsningen; herunder kvalitetssikring af den daglige drift. 

Som faglig koordinator vil du bl.a. have følgende opgaver og ansvarsområder:

  • Overblik over vores borgergruppe ved ind- og udskrivninger.
  • Løbende opfølgninger på indskrevne borgere i tæt samarbejde med medarbejdere i både SORAS og i hhv unge- og voksenmyndighed.
  • Faglig sparring, individuelt og fælles til medarbejdere.
  • Processtyring og understøttelse; f.eks. udviklingsarbejde eller implementering af faglige og strategiske tiltag. 
  • Implementering af nye metoder og nye tilgange til støtte. Herunder et skærpet fokus på mestringsfokuseret støtte samt implementering af digitale støttetilbud og gruppebaseret støtte.
  • Bidrage med oplæg til drøftelser på f.eks. personalemøder, temadage og til udviklingsopgaver i samspil med de daglige ledere
  • Deltage løbende i koordinerende møder med de daglige ledere + Deltage i møder med ledelsen af centret, når det er relevant. 

     

Din profil:
 

  • Du skal kunne indgå i parløb med de daglige ledere og understøtte dem i opgaven med at lede drift, økonomi og udvikling i SORAS.
  • Du skal samarbejde tæt med den anden koordinator.
  • Du skal have en stærk autismefaglighed, og erfaring med eller godt kendskab til mestringsfokuseret støtte. 
  • Du skal kunne give sparring og bidrage med nye perspektiver og løsningsmuligheder
  • SORAS har et stærkt fagligt fundament. Dette skal du evne både at bringe i spil, supplere og udfordre. 
  • Du skal have stærke relationelle kompetencer, så du understøtter opgaven med at sikre det bedste samarbejde omkring borgeren med kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
  • Du skal kunne agere selvstændigt og selv kunne identificere, hvor der er potentiale for udvikling
  • Du skal kunne beskrive, igangsætte og facilitere processer i SORAS
  • Du skal have godt kendskab til journalprogrammer Modulus eller lignende; og du har erfaring med arbejdet med Borgerens Handleplan

     

Derfor skal du vælge os:
SORAS støtte- og samværstilbud har pt. 54 medarbejdere, som giver støtte til godt 600 borgere over 18 år. Derudover har vi SORAS-Kollegiet med plads til 15 unge. Her er 7 medarbejdere ansat; dels til de unge på kollegiet, dels til efterværn for nogle af de fraflyttede unge. 

Vi er en arbejdsplads som lægger vægt på medarbejderens faglighed og autonomi i sammenhæng med et stærkt fagligt tværprofessionelt samarbejde. Vi tilbyder supervision og prioriterer som ledelse at være tæt på praksis. Vi tilbyder et åbent, tillidsfuldt og ambitiøst arbejdsfællesskab med stor mulighed for at påvirke udviklingen. 

SORAS er en del af driftsområdet Unge, Job og Uddannelse (UJU), og er helt konkret tilknyttet Ungecenter Døgn og Støtte. Vi har her et tæt samarbejde med de sociale myndigheder på både ungeområdet og voksenområdet.

Ligeledes styrker vi i disse år det tætte samarbejde med både uddannelses- og beskæftigelsesområdet. En af grundtankerne i MSB’s Fælles Formål er netop, at uddannelse og beskæftigelse hænger uløseligt sammen med det socialpædagogiske arbejde. 

Vi ser os selv ind i Fælles Formål ved særligt at have fokus på at ”det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og gennem meningsfulde fællesskaber for alle”.                     

Vi arbejder hele tiden på at udvide kendskabet til og samarbejdet med de øvrige aktører omkring borgerens liv. Det kan være til myndighed, beskæftigelsesområdet, børneområdet, psykiatrien etc. Det kræver koblingskompetencer og relationel koordinering; og det kræver både nysgerrighed og smidighed. 

I SORAS er vi forankret i en systemisk tilgang, hvor vi har de mange perspektiver, refleksion og dialog som omdrejningspunkt i den professionelle praksis. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37 timer


Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.


Hvis du vil vide mere:
Nærmere information kan fås hos vores koordinator Kirsten Bennetsen 29204334 eller daglige ledere Rikke Hansen 23434629, Frode Lerdahl 24255376.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 15.8.24. 

Der vil blive afholdt to samtalerunder hhv. d. 26. og d. 27. august.

 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

15-08-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Nørre Boulevard 1C, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074115

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet