BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Det Jyske Musikkonservatorium er der en ledig timelærerstilling som underviser og koordinator af konservatoriets bigband til besættelse i studieåret 2024/25.
Stillingen Stillingen omfatter undervisning ogkoordinering af konservatoriets bigband og inkluderer samarbejde med studerende fra alle konservatoriets afdelinger.
Det forventes at timelæreren i samarbejde med professor i rytmisk komposition, Jens Christian "Chappe" Jensen, tilrettelægger studieårets bigband-projekter, samt selvstændigt underviser, indstuderer og dirigerer 2-3 projekter i løbet af året. Projekterne kan evt tilrettelægges med involvering af eksterne kunstnere/dirigenter. Timelæreren bliver desuden ansvarlig for den samlede koordinering af alle prøver og koncerter for bigbandet, også projekter som dirigeres af andre. Således er stillingen også koordinerende/administrativ.
Hvis relevant kan det evt. blive muligt yderligere at undervise i valgfag om arrangement, komposition, bigbandledelse eller beslægtede fag. Skriv gerne hvad du kunne være interesseret i.
Den præcise opgaveportefølje aftales med Signe Bisgaard, studieleder for kompositionsafdelingen.
Det Jyske Musikkonservatorium har i mange år haft et særligt fokus på bigband og den rytmiske partiturmusik. Under ledelse af professor i rytmisk komposition, Jens Chr "Chappe" Jensen, har bigbandet samarbejdet med danske og internationale solister og komponister, bl.a. Palle Mikkelborg, Maria Schneider og Darcy James Argue. Derudover har bigbandet hvert år projekter, hvor de studerende selv komponerer, arrangerer musik og dirigerer bigbandet. Hvem vi skal samarbejde med til næste år, glæder vi os til at finde ud af sammen med dig.
Kvalifikationer Der vil blive foretaget en samlet vurdering af ansøgernes generelle kvalifikationer, hvori der lægges vægt på de uddannelsesmæssige, kunstneriske og erfaringsmæssige kvalifikationer.
Der vil endvidere blive lagt vægt på relevant viden om og indsigt i pædagogiske metoder og pensum/repertoire inden for fagområdet.
Konservatoriet er en international uddannelsesinstitution, hvor det er naturligt, at alle undervisere kan varetage undervisning på engelsk.
Inden rektor træffer afgørelse om ansættelse, finder en faglig bedømmelse sted.
Alle med de fornødne kvalifikationer opfordres til at søge stillingen; uanset alder, kønsidentitet, etnicitet og religiøs overbevisning.
Om dig Vi forventer, at du:
- har en relevant uddannelse fra et musikkonservatorium eller tilsvarende
- har undervisningserfaring på relevant niveau
- har gode sociale og kommunikationsmæssige kompetencer i relationen til de studerende
- vil deltage aktivt i arbejdet med at rekruttere de bedste studerende til uddannelsen
- vil indgå i tæt samarbejde med kolleger og ledelse om løbende udvikling af fagområdet
- vil deltage i møder og kulturelle aktiviteter på DJM
- vil bidrage til udvikling af et spændende og kreativt miljø på og omkring konservatoriet
Frigørelsesattest udstedes efter anmodning.
Ansøgning Ansøgningsfrist: 14. juni 2024 kl. 12.00.
Ansøgninger modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte studieleder Signe Bisgaard på signe@musikkons.dk eller 6093 2698
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (5-12 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus, Skovgaardsgade , 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054969