BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et naturligt servicegen? Og har du det bedst i en hverdag, hvor du møder mange forskellige mennesker, men også behandler sager på et spændende politisk område?
Så vær med til at servicere vores brugere i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og giv dem en god oplevelse, når de besøger os i vores borgercenter i Aarhus, for at få behandlet deres sag.
Din nye arbejdsplads
Borgerservice er brugernes indgang til styrelsen. Vi har fysiske borgercentre, hvor vi behandler EU-borgeres ansøgninger om opholdsret, optager biometri på udlændingeområdet og håndterer en række andre administrative opgaver (Startcenter). Geografisk er kontoret fordelt på adresser i Valby, Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Sønderborg, Odense og Rønne. Derudover har vores kontor også ansvaret for styrelsens Call Center.
Du bliver en del af et kontor med ca. 100 engagerede medarbejdere med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver.
Vi er et stærkt fællesskab, hvor vi i samarbejde med hinanden bestræber os på at yde en venlig service på et højt fagligt niveau.
Vores arbejdsdage er foranderlige, men selvom vi kan have travlt, har vi stort fokus på, at arbejdsliv og privatliv hænger sammen.
Læs mere om os her.
Sådan bliver din hverdag
Din nye hverdag bliver med tæt brugerkontakt i vores borgercenter i Aarhus. Her er vi 6 medarbejdere og 1 studentermedhjælpere.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte at:
- modtage og behandle ansøgninger om opholdsret for EU-borgere
- modtage ansøgninger og optage biometri på udlændingeområdet
- yde vejledning inden for både EU- og udlændingeområdet
Du har en relevant baggrund, fx en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration, eller erfaring med sagsbehandling fra en anden offentlig myndighed.
Vi forventer også, at du:
- er fortrolig med at tale engelsk, da de fleste af vores brugere taler engelsk
- har flair for at yde en god service og evner at sætte dig i brugerens sted
- er arbejdsom, omhyggelig og resultatorienteret
- er god til at sætte dig ind i nye IT-systemer
- har en positiv, fleksibel og tålmodig tilgang til dit arbejde
- er en god kollega og indstillet på et arbejde, hvor vi løfter i flok
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jane Kærhus Nielsen på 72 14 21 63 / jkn@siri.dk (uge 29-30) eller enhedschef Mette Hejlesen på 72 14 22 27 / mehej@siri.dk (uge 31-32).
Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og evt. eksamensbevis senest onsdag den 7. august 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 33.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som kontorfunktionær efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus SIRI, Åboulevarden , 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086304