Bliv en del af teamet og skab en fremtid for unge med udfordringer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger 3 nye uddannelseskonsulenter til Ungecenter Uddannelse og Aktivitet (UUA), Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C med tiltrædelse 1. august 2024 eller umiddelbart efter. Der er tale om 2 faste stillinger, samt et vikariat der løber frem til 30.09.25 – alle på 37 timer/uge. 

Om jobbet:
Unge Job og Uddannelse (UJU) varetager de beskæftigelses-, uddannelsesrettede og sociale indsatser for borgere under 30 år og består af i alt 5 ungecentre.
Ungecenter Uddannelse og Aktivitet holder til på Kalkværksvej i hjertet af Aarhus, hvor vi arbejder med den beskæftigelsesrettede indsats for de unge, der har udfordringer udover ledighed, og som har behov for en koordineret og helhedsorienteret indsats. 

Ungecenter Uddannelse og Aktivitet består af i alt 115 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger med hver sin afdelingsleder samt projekt Opgang til Opgang.

Du vil som vores nye kollega indgå i en afdeling med fagligt dygtige og engagerede uddannelses- og virksomhedskonsulenter, der arbejder ud fra en fælles målsætning om at understøtte de unge til uddannelse eller beskæftigelse.  

Vi lægger særligt vægt på, at du har lyst til løbende at udvikle og lære, samt har gode samarbejdsevner, Du befinder dig godt ved at være forankret i en afdeling, hvor der er fokus på videndeling og samarbejde, som en væsentlig del  af opgaveløsningen. Vi er åbne og ærlige, også når tingene kan være svære og der er meget på spil.

Dagligdagen er præget af samarbejde med unge, der har forskellige udfordringer, hvilket kalder på kreativitet og fleksibel opgaveløsning. Sammen kan vi mere – både i eget center og sammen med vores gode samarbejdspartnere i kommune, region og i virksomhederne. Vi arbejder ud fra et tillidsbaseret mindset, hvor troen på hinanden og især de unge er afgørende. 

Arbejdsopgaverne i jobbet som uddannelseskonsulent består primært af at

  • fungere som koordinerende sagsbehandler for den unge
  • udarbejde uddannelses- eller jobplaner for unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år. Et arbejde der foregår i et tæt samarbejde og koordinering med virksomhedskonsulenter, uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, aktiveringssteder og andre relevante samarbejdspartnere
  • følge op på den unges forløb med et stærkt uddannelses- og beskæftigelsesrettet fokus
  • varetage myndighedsopgaver omfattende lovpligtige jobsamtaler, rettidighed i tilbud/indsatser, samt løbende registrering og dokumentation i fagsystemer (primært FASIT)
  • forberede sager, samt deltagelse i møder sammen med den unge hvis sagen skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam. Dette med henblik på, at der her tages stilling til den unges berettigelse til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension
  • bidrage med varetagelse af andre opgaver uden for myndighedsrollen, som fx virksomhedskonsulent, mødeleder til rehabiliteringsteamet, superbruger eller andre opgaver, der skal håndteres i centret.

Din profil:
Vi lægger vægt på, at du

  • er uddannet socialrådgiver/formidler, eller har en anden relevant erfaring med myndighedsarbejde på beskæftigelsesområdet
  • kan påtage dig myndighedsrollen og arbejde selvstændigt
  • har fokus på at inddrage og involvere den unge på en måde der understøtter, at den unge selv tager ansvar for eget forløb
  • har troen på, at en aktiv og virksomhedsrettet indsats er et virkningsfuldt element til selvforsørgelse
  • har fokus på at understøtte progression, så den unge hurtigst muligt kommer i uddannelse eller i beskæftigelse, eller afklares til andet forsørgelsesgrundlag
  • deltager aktivt i at være med til at løfte i flok, skabe resultater i afdelingen og centret som helhed
  • kan bevare overblikket og evner at arbejde systematisk og struktureret
  • har lyst til at udvikle praksis i samarbejde med kolleger og ledelse, og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • ikke er bange for at begå fejl i forsøget på at gøre noget anderledes, men drager læring og reflekterer åbent herom 
  • har let ved administrativt arbejde og er indstillet på kontinuerligt at tilegne viden om ny lovgivning, ændrede administrative arbejdsgange og ændringer i IT-systemer
  • er afklaret med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til ændrede arbejdsgange.

Derfor skal du vælge os:
I Ungecenter Uddannelse og Aktivitet får du en unik mulighed for at gøre en stor forskel for de unge på deres vej ind på arbejdsmarkedet.

  • Vi sætter den unge i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den unge i at deltage aktivt og tage ansvar for eget liv
  • Vi samarbejder med kolleger både i og uden for Unge Job og Uddannelse og tager afsæt i koblingskompetencer og kuvertmodellen
  • Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi og i tråd med kommunens værdier – Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng
  • Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af, at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.  
  • Vi er en arbejdsplads hvor vi arbejder tillidsbaseret, med troen på hinanden og de unge
  • Alle medarbejdere tilbydes supervision og flekstidsordning.

Du kan læse mere om Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og virksomhedsstrategi her

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler mellem HK/DS og KL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lene Harkes på telefon +4520264098.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  14-06-2024
 
Vi forventer, at samtaler afholdes tirsdag den 18-06-2024.
   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

14-06-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060319

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet