Bliv en del af vores Cx-team og lever den bedste commissioning proces på markedet!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har mange spændende projekter i horisonten, og vil gerne kunne sige ja til endnu flere, så derfor søger vi forstærkninger til vores Cx-team. Vi er en lille, dedikeret gruppe med forskellige baggrunde, men med samme mål: at levere den bedste commissioning proces på markedet. Det er vigtigt for os at vores arbejde er meningsfuldt: at vi gør et ordentlig stykke arbejde, udvikler os og bliver bedre. Vi siger ja til de opgaver, hvor vi føler vi kan gøre en forskel og som vi brænder for. Vi tror på god rådgivning, stærk kommunikation og tæt samarbejde med både kunder og kolleger. Hos Ekolab er der frihed til at vælge sine egne kunder og projekter, til at sparre internt i en tværfaglig organisation, og til at vokse og udvikle sig i det tempo der passer en bedst.

Dine opgaver

Du kommer til at arbejde i et Cx-team med en erfaren commissioning-leder, en commissioning trainee, samt flere personer tilknyttet fra forskellige faglige baggrunde og teams i firmaet.

Commissioning-rådgivning

  • Udarbejdelse af Commissioning Plan:Definer omfang, mål og metoder for Commissioning-processen i overensstemmelse med DS3090 standarden.
  • Risikostyring:Identificer potentielle risici og planlæg afbødende foranstaltninger.
  • Kravstilling:Udarbejde kravspecifikation i samarbejde med bygherre og andre interessenter, der sikrer at de rette krav bliver stillet og bliver gjort målbare.
  • Udarbejdelse af tidsplan:Lav en detaljeret tidsplan for Commissioning-aktiviteterne, inklusive milepæle og deadlines

Ledelse

  • Dokumenthåndtering:Saml og vedligehold alle relevante dokumenter som tegninger, specifikationer og producentens anvisninger.
  • Koordinering:Bidrage til en positiv og hurtig fremgang i projekter med mange interessenter, samt interne og eksterne samarbejdspartnere.

Kommunikation

  • Kommunikation: Koordiner kommunikationen mellem forskellige interessenter (bygherre, driftsfolk, rådgivere, entreprenører, leverandører) for at sikre en klar forståelse af krav og fremskridt.
  • Salg: Det er vigtigt at kunne sælge sin egen ydelse, samt at pleje og vedligeholde eksisterende kundeforhold.

Verifikation

  • Visuel inspektion: Kunne føre tilsyn og begå sig på en byggeplads.
  • Test: Udarbejdelse af testparadigmer, testplaner, testoversigt og udførelse af test.

Træning og Uddannelse

  • Oplæring af driftspersonale: Indgå i dialog med kommende driftspersonale og entreprenører om udarbejdelse af uddannelsesplan.

Udvikling

  • Commissioning: Udarbejdelse af nye mødetyper, arbejdsformer, dokumenthåndtering der skal effektivisere og øger udbyttet af processen.

Hvem er du?

Du er en erfaren projektleder, der har gennemført flere projekter, og er nysgerrig på at arbejde med commissioning. Måske har du allerede arbejdet som commissioningleder før og er erfaren inden for dit felt.

Du er vant til at tage ansvar for dine opgaver, og sørger for selvstændigt og struktureret at gennemføre dine sager, samtidig med at du sikrer kvalitet og fremdrift. I perioder med spidsbelastning, kan du dele og uddelegere dine opgaver til f.eks. studentermedhjælpere eller andre kolleger.

Du har stærke samarbejdsevner og arbejder effektivt med kolleger, interessenter og kunder. Din diplomatiske tilgang og evne til at kommunikere klart med forskellige typer mennesker der kommer fra andre fagligheder, sikrer at alle forstår deres rolle i projektet og at samarbejdet er funderet i respekt og tillid. Desuden formidler du komplekse oplysninger på en letforståelig måde, så alle interessenter er velinformerede. Du vil gerne lykkes i samarbejdet og relationerne, og er nysgerrig og undersøgende på hvordan du bedst kommer i mål.

Du taler og forstår dansk.

Hvem er vi?

Ekolab kæmper for et bedre samfund ved at udvikle, oplyse og medskabe bæredygtige byggeprojekter. Du kommer til at arbejde et sted, hvor der er tillid til, at opgaverne udføres bedst muligt, hvor du får tid til fordybelse og hvor det er værdifuldt at lære og udvikle sig. Vi vil gerne være ambitiøse på vores egne og andres vegne, og synes ikke den lette vej altid er den rigtige vej. Vi er helhedsorienterede i vores tilgang til arbejdet, hinanden, kunderne og samarbejdspartnere.

Hos Ekolab bliver du hørt. Vi stræber efter at skabe en demokratisk arbejdsplads med flad struktur og medarbejderdemokrati. Her skal der være plads til alle. Dem der har noget på hjerte og lyst til at påvirke kursen for virksomheden kan tage aktiv del i udviklingen.

Din hverdag

Vi holder til på livlige Vestergade i Aarhus Midtby, hvor vores kontor ligger i dejlige, stille baggårdsomgivelser med parkering. På kontoret har vi økologisk frokost- og snacksordning, 17 flekspladser og en elcykel, der kan benyttes til møder i byen. Er du ikke på kontoret eller er på byggeplads, arbejder du hjemme, hvor vi støtter dig med en ergonomisk god arbejdsplads. Vi er vant til online møder og holder gerne enten online eller hybridmøder i hverdagen.

Din arbejdstid er fleksibel og kan tilpasses (familie)livet, hvilket også betyder at dit timetal kan ændres løbende. Vi mener at trivsel kommer både den enkelte, fællesskabet, vores kunder og samfundet til gode, og derfor vil vi gerne understøtte det.

Vi holder hyggelige personalearrangementer og sjove fester, og kan lide at bruge tid i hinandens selskab. Generelt kan vi godt lide at bruge tid sammen med udgangspunkt i vores faglighed og Ekolabs udvikling, så vi holder temablokke om emner og værktøjer der interesserer os, holder hinanden opdateret med team- og firmamøder, og diskuterer vores firmastrategi fælles.

Stillingen ønsker vi besat hurtigst muligt og tiltrædelse snarest. Løn og ansættelsesvilkår efter anciennitet og kvalifikationer jf. vores lønpolitik for en fair organisation.

Send din ansøgning med CV til ekolab@ekolab.dk med emnefeltet 'Cx job'

Ansøgningsfristen er onsdag d. 7. august. Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 13. og onsdag d. 14. august.  

Vi holder sommerferie, og svarer derfor ikke på mails indtil d. 5. august, men vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

EKOLAB ApS, Vestergade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084404

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet