BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe morgendagens skolelærere?
Vi er godt i gang med at realisere hensigterne i den nye læreruddannelse (LU23), hvor fokus bl.a. er på styrkelse af fag og fagdidaktik, den integrerede praktik og feedback til studerende. Vi har lige nu brug for en ny kollega, som gerne vil være med til at implementere LU23. Derfor vil vi gerne i kontakt med dig, hvis du vil være en del af vores stærke underviserteam i idrætsfaggruppen.
Læreruddannelsen i Aarhus har ca. 140 fastansatte undervisere og 1700 studerende og er præget af et aktivt studiemiljø og et stærkt engagement hos fagligt kompetente undervisere, der brænder for læreruddannelsens formål, identitet og udvikling.
Dine opgaver:
Undervisning i faget idræt med særlige kompetencer indenfor de to fagområder dans og udtryk og redskabsaktiviteter. Dine opgaver vil ud over almen idrætsundervisning bl.a. handle om undervisning indenfor det tværfaglige valgfag sundhed og seksualundervisning samt andre opgaver ifm. læreruddannelse såsom praktikvejledning.
Dine kompetencer:
Vi forventer
- at du har en uddannelse på kandidat- eller ph.d. - niveau inden for idrætsfaget
- at du er fagligt engageret og gerne har erfaring med såvel undervisning af studerende som af elever i grundskolen
- at du har erfaring med og viden om vejledning, herunder særlig vejledning af studerende
- at du aktivt kan bidrage til udvikling af læreruddannelsen og af Lærerens grundfaglighed samt samarbejdet med aftagerinstitutioner
- at du er en stærk kommunikator, skriftligt og mundtligt
- at du kan integrere it-didaktiske læringsstrategier og teknologier i undervisningen
Du skal være indstillet på:
- at indgå i samarbejde med læreruddannelsens øvrige undervisere
- at kvalificere dig til deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter i læreruddannelsesregi
- at deltage i udvikling og varetagelse af efteruddannelse i tilknytning til fagområdet
- at deltage i samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag og fagområder
- at deltage i samarbejdet omkring praktikken og med professionen
- at have primær tilknytning til Læreruddannelsen i Aarhus, men eventuelt at varetage opgaver på VIAs øvrige lokaliteter
Vi tilbyder:
- et stærkt fagligt miljø med stor forandringshastighed og fortsatte udviklingsmuligheder, som blandt andet kan indebære varetagelse af nye opgaver
- et fagligt og socialt sparringsmiljø på det kollegiale niveau
- teamorganisering med fagkollegaer med stærke samarbejdskompetencer
Løn- og ansættelsesforhold:
Vi søger en årsvikar for studieåret 24-25. Stillingen har en skæv ansættelsesnorm med 100 % ansættelse i perioden 01.08-31.12.24, samt foreløbig ca 50% i perioden 01.01-30.06.25 (der kan komme flere timer til)
Yderligere information
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.
Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lene Klement Lindblad på LIND@VIA.DK
Hovedarbejdssted er Campus C, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 24. juni.
Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser. 27.000 studerende og kursister om året på en bred vifte af forskellige efter- og videreuddannelsesforløb. 2.200 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VIA University College, Ceresbyen, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050133