Bliv en del af vores team og skab fremtidens idræts- og fritidsfaciliteter i Aarhus!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger en dygtig og alsidig kollega, der kan arbejde som projektleder, bygherrerepræsentant samt konsulent i forhold til vores mange opgaver med at udvikle eksisterende og nye idræts- og fritidsfaciliteter for Aarhus Kommunes mange foreninger og borgere. 

Sports- og fritidspolitikken for 2022-25 samt en outdoor- og facilitetsstrategi sætter ambitiøse mål for udviklingen af vores område de kommende år. Der er kommet flere midler til idræts- og fritidsfaciliteter, med henblik på at understøtte facilitetsudviklingen i forhold til befolkningsudviklingen, foreningernes behov og skabe attraktive bevægelsesmuligheder i byen og naturen.  

Derfor søger vi en ny kollega, der kan indgå i projektledelsen af større og små projekter og kan arbejde tværfagligt med vores brugere og kollegaer i andre afdelinger 

Du bliver en del af vores Facilitetsudviklingsteam i Sport og Fritid, hvor der for tiden er flere projekter i gang end nogensinde tidligere og forventes at komme yderligere til de kommende år.  

Blandt de mange kommende opgaver i vores team vil der bl.a. være at varetage projektledelsen på en række forskellige projekter, herunder bl.a. at: 

  • Sikre politisk, økonomisk og planmæssigt grundlag for at etablere nye kommunale faciliteter i samarbejde med Aarhus Ejendomme og evt. øvrige magistratsafdelinger i Aarhus Kommune  
  • Projektledelse i forbindelse med udvikling og planlægning af nye faciliteter (både kommunale og foreningsejede) på sports- og fritidsområdet i Aarhus Kommune 
  • Understøtte foreninger i at udvikle og etablere egne idræts- og fritidsfaciliteter, ex. nye idrætshaller, klubhuse, renovering og modernisering mv.  
  • Omsætning af outdoor- og facilitetsstrategien til konkrete politiske og økonomiske prioriteringer samt udviklingstiltag 
  • Modernisering og udvikling af eksisterende faciliteter både mht. drift og brugsmønstre.  
  • Analyser af facilitetsudviklingen, idræts- og brugsmønstre mv. 
  • Administrative opgaver eks.  besvarelse af henvendelser og udarbejdelse af notater og indstillinger til rådmand, udvalg og byråd, Samarbejde med andre kommunale forvaltninger om bl.a. byudvikling og synergier i forhold til brug af kommunale bygninger og arealer
  • Skabe og udvikle netværk på tværs af faciliteter, foreninger og idrætsorganisationer.

Sport & Fritids kerneopgave er at understøtte borgernes fritidsliv gennem støtte til en mangfoldighed af aktiviteter, der foregår i stærke fællesskaber og i gode rammer – både ude og inde. Vi er en forvaltning med en flad organisationsstruktur og en forvaltning på ca. 35 medarbejdere, der arbejder tæt sammen med både borgere, foreninger, øvrige magistratsafdelinger og det politiske niveau. Du vil opleve at være inddraget på alle beslutningsniveauer og derigennem udvikle et stærkt ejerskab til egne projekter og opgaver.

Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø i Facilitetsteamet med dine 9 kollegaer, hvor samspillet mellem forskellige fagligheder sikrer høj kvalitet i opgaveløsningen.  Vi har til opgave at understøtte udviklingen af idræts- og fritidsfaciliteterne i Aarhus Kommune, både via nye faciliteter eller udvikling og modernisering af eksisterende. Som oftest er det enten foreningerne eller Aarhus Ejendomme (ved kommunale bygninger) der er bygherre på projekterne. Andre gange kan vi selv være bygherre, ved ex. udendørsanlæg. Uanset hvad er det vores opgave at være med til at understøtte udviklingsprocessen, synliggøre behovet, skabe gode løsninger og tilvejebringe finansiering. Vi løser ofte vores opgaver på tværs af forskellige magistratsafdelinger og i samarbejde med foreninger og fritidsbrugere samt andre eksterne interessenter. Du vil gennem jobbet få et bredt fagligt netværk, som der ofte vil være brug for at trække på i opgaveløsningen. 
 

De konkrete opgaver vil afhænge af dine kompetencer, interesser og det løbende opgaveflow. Du vil helt sikkert få en stilling med en alsidig opgaveportefølje, og kan forvente at komme til at arbejde med opgaver du har erfaring med og opgaver du ikke på forhånd har stort kendskab til, men hvor du kan forvente at skulle styre og tilrettelægge opgaver og processer selvstændigt. 
 

Din profil:
Vi forventer af dig, at du:

  • Har erfaring med selvstændig projektledelse og at du kan arbejde systematisk, prioritere og tilrettelægge processer med tydelige resultater
  • Har en faglighed, som kan understøtte kommunens og foreningernes arbejde med udvikling af idræts- og fritidsfaciliteter 
  • Kan arbejde selvstændigt med egne projekter og er stærk i tværfagligt teamsamarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere
  • Har fantasi, gå-på-mod og lyst til at sætte gang i nye initiativer og lære nye ting
  • Kan formidle kompliceret stof såvel mundtligt som skriftligt 
  • Har kendskab til foreningsverdenen
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og er erfaren i notatskrivning og sagsfremstilling til det politiske niveau
  • Er udviklings- og løsningsorienteret med et godt blik for at inddrage andre fagligheder i opgaveløsningen
  • Har gode sociale kompetencer i forhold til samarbejde med kollegaer og en mangfoldighed af aktører og faggrupper
  • Har en relevant akademisk uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse 
     

Derfor skal du vælge os:
Vi har et godt og udviklende arbejdsmiljø med kollegaer, der støtter op om hinanden og en åben og uformel omgangsform. En hverdag, hvor ikke to dage sjældent er ens, og hvor der løbende kommer nye opgaver og udfordringer, der skal løses. En flad organisationsstruktur, hvor vi arbejder tæt sammen med både borgere, foreninger og det politiske niveau? 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sektionsleder, Morten Pedersen på telefon 29 20 89 44

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  12-06-2024
 
1. samtale finder sted torsdag d. 20. juni 2024 og 2. samtale finder sted mandag d. 24. juni 2024. Der kan i forbindelse med samtalerne forventes at være en opgave, som man skal have forberedt inden. 

Forventet tiltrædelse: 15. august eller 1. september 2024. 

Om Sport og Fritid
Sport & Fritid er en del af Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Sport og Fritid arbejder med udvikling af foreningsliv, frivillighed, folkeoplysning og faciliteter. Konkret yder vi tilskud til aktiviteter og stiller faciliteter til rådighed for foreningslivet og byens borgere, ligesom vi understøtter talentudviklingen i idrætten
 
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, N.J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053771

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet