Vil du være med til at skabe gode vilkår for den sundhedsvidenskabelige forskning på Aarhus Universitet og hospitalerne i Region Midtjylland? Trives du i et arbejde med høje kvalitetsstandarder og en hverdag præget af både ansøgningsdeadlines og vejledning af forskere? Så er du måske den, vi søger!
Vi søger en til to engagerede nye kolleger til barselsvikariater i SUND Forskningsstøtte. Vi er et team af dedikerede og højtspecialiserede rådgivere, som hjælper forskere med at omsætte deres stærke, sundhedsvidenskabelige forskningsideer til projekter med finansiering fra offentlige og private fonde.
Om SUND Forskningsstøtte
Health Forskningsstøtte blev i 2024 etableret som selvstændig enhed i Administrationscentret på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (AU SUND), der understøtter forskere på tværs af AU SUND og hospitalerne i Region Midtjylland. Enheden bidrager til at skabe gode rammer for fremtidens forskning på sundhedsområdet. Du kan læse mere om SUND Forskningsstøtte her.
Dine primære opgaver
- Professionel sparring og kvalitetssikring: Du understøtter forskere i deres arbejde med forskningsansøgninger. Du kommenterer på projektbeskrivelser og hjælper med budgetlægning for at sikre, at ansøgningerne er konkurrencedygtige og lever op til fondenes krav.
- Strategisk vejledning: Du tilbyder vejledning om udvikling og implementering af fundingstrategier for forskere, forskergrupper og institutter. Din vejledning beror på en fælles vidensbase om finansieringsmuligheder og gode relationer til fonde, som du selv er med til at vedligeholde og udvikle.
- Videndeling og netværk: Din viden om finansieringsmuligheder, relevante opslag og rådgivningstilbud formidler du f.eks. ved interne arrangementer for forskere. Derudover deltager du i netværksarrangementer på AU, i Region Midtjylland såvel som i nationalt og internationalt regi.
- Service og partnerskab for organisationen: Der er mulighed for at blive bindeled mellem SUND Forskningsstøtte og udvalgte forskningsmiljøer på AU SUND eller Aarhus Universitetshospital. I denne funktion rådgiver du ledelsen om strategiske muligheder og sikrer et sømløst samarbejde med relevante administrative kolleger, fx specialisterne for EU-finansiering i AU’s centrale forskningsstøtteenhed.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du
- Trives i rollen som både samarbejdspartner og supportfunktion, og formår at bygge tætte relationer til forskere, fagmiljøer og ledere på tværs af AU og Region Midtjylland.
- Har en akademisk uddannelse på kandidatniveau evt. suppleret med en ph.d. Det faglige område er ikke afgørende, forskellige fagligheder i teamet ser vi som en fordel.
- Har evnen til at sætte dig ind i sundhedsvidenskabelig forskning, og forståelse for dens rolle for samfundet.
- Har interesse for og ideer til at sikre ekstern finansiering af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Erfaring med fundraising eller projektfinansiering er en fordel men ikke et krav.
- Er flydende i dansk og engelsk, da en stor del af din hverdag vil foregå på begge sprog.
Din profil
- Du er selvstændig, initiativrig og kvalitetsbevidst.
- Du påtager dig ansvar for dine opgaver, og sikrer, at opgaverne følges til dørs.
- Du trives med såvel driftsopgaver som mere komplekse rådgivningsopgaver.
- Du er struktureret og systematisk, og kan planlægge og prioritere din tid.
- Du kan håndtere flere forskellige opgaver sideløbende i en omskiftelig hverdag, der kræver fleksibilitet og evnen til at håndtere hasteopgaver.
- Du trives med mange kontaktflader på tværs af to store og komplekse organisationer.
Vi tilbyder
- Høj faglighed og løbende kompetenceudvikling: Du bliver en del af et team på i alt 5 rådgivere, hvor videndeling og faglige udvikling er en integreret del af vores hverdag. Vi prioriterer, at du er opdateret på de nyeste tendenser, og understøtter derfor din deltagelse i relevante netværk, kurser og konferencer.
- En fleksibel og tillidsbaseret arbejdsplads: Vi har fokus på den gode balance mellem arbejdsliv og fritid. Du får stor frihed til selv at planlægge dine opgaver og din arbejdsdag, med respekt for dit team, dine deadlines og det ansvar, der følger med rollen.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og sparring om opgaveløsning. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og lægger vægt på et godt og trygt arbejdsmiljø.
Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling som barselsvikar med tiltrædelse per 1. november 2026 eller snareste muligt derefter. Du refererer til funktionschef Astrid Klingen. Det primære tjenestested er Health Forskningsstøtte, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Astrid Klingen tlf.: +45 30 33 51 87. Vi forventer at afholde ansættelses-samtaler i uge 39. Du vil muligvis modtage en case i forbindelse med samtalen.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i Staten.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Health Forskningsstøtte, Vennelyst Boulevard, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/582922ed-ee2b-49ca-811b-ef0d2fc0cba4