Bliv juniorkonsulent i udlejning og ejendomsadministration hos DSB i Aarhus

dato

Få hands-on erfaring med udlejning og ejendomsadministration, hvor du koordinerer alt fra fotos og skiltning til pop-up udlejninger!

Begynd din rejse her Som Juniorkonsulent i Udlejning og Ejendomsadministration bliver du en del af et engageret team, der arbejder med data, analyser, udvikling og udlejning af ejendomme.

Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor udlejningsområdet og bidrage til løsninger, der gør en forskel for DSB’s kunder.

Mød dit nye team i Udlejning Vi er 10 medarbejdere fordelt mellem Høje Taastrup og Aarhus, hvoraf hovedparten er placeret i Høje Taastrup. Sammen har vi ansvaret for udlejninger på alle DSB’s stationer i hele Danmark, og du vil arbejde primært med ejendomsporteføljen i Jylland ud fra vores kontor i Aarhus.

Som en del af teamet får du mulighed for at arbejde tæt på en vigtig del af DSB’s arbejde med at skabe liv og aktivitet på stationerne.

Her er plads til læring, udvikling og samarbejde i en hverdag, hvor vi engagerer os i det, vi laver, og løfter opgaverne i fællesskab.

Hvad skal du lave? Vi forestiller os, at du arbejder ca. 10-15 timer ugentligt. Vi planlægger din arbejdstid sammen og tager hensyn til dine eksamensperioder m.m.

Du får tilbudt et togkort til DSB, så du kan komme gratis på arbejde. Du kan også bruge togkortet i din fritid.

Du bliver en vigtig del af teamet og arbejder tæt sammen med kolleger og interessenter for at sikre en smidig håndtering af vores udlejninger.

Din dag kan starte med at koordinere en fotosession til et nyt udlejningsprospekt – her sørger du for bestilling, adgang til bygningen og at få taget de rette billeder. Efterfølgende går du i gang med at oprette eller opdatere ejendomssager på vores hjemmeside.

Senere kan du fordybe dig i at gennemgå en af vores ejendomme, klarlægge udlejningsenheder og opdatere systemet med aktuelle oplysninger. Dagen slutter måske med at koordinere skiltning til en ny ejendom eller forberede en pop-up udlejning.

Dine primære opgaver bliver

  • Koordinering og sikring af fotos til udlejningsprospekter
  • Bestilling og opsætning af skiltning
  • Oprettelse og vedligeholdelse af ejendomssager på hjemmesiden
  • Gennemgang af ejendomme for at kortlægge udlejningsenheder og udlejningspotentiale
  • Håndtering af pop-up udlejninger, låse/nøgler samt ind- og udflytningssyn
  • Forberedelse af udlejning med fokus på myndighedsforhold og onlineregistre som BBR
Hvem er du? Du er i gang med din bachelor eller lige startet på din kandidatuddannelse f.eks. som ingeniør eller arkitekt - og har du den rette profil, kan du sagtens være i gang med en anden uddannelse.

Det er vigtigt, at du er nysgerrig på nye perspektiver og løsninger. Det er helt okay at stille spørgsmål ved det eksisterende og foreslå nye metoder.

Desuden er du klar til at samarbejde og indgå i tværfaglige sammenhænge.

Vi søger dig, der er nysgerrig og engageret i at lære om ejendomsområdets kommercielle aspekter.

Det er vigtigt, at du er selvkørende og kundefokuseret, samtidig med at du er parat til at tage fat og hjælpe til med praktiske opgaver.

Du skal have kørekort til personbil.

Hvad tilbyder DSB? Alle vores studerende, praktikanter og nyuddannede kan blive en del af vores Young Professionals’ Network - et internt netværk, som medlemmerne selv varetager med støtte fra HR.

Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.

Du kan se frem til

  • Udvikling af dine evner og færdigheder
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • Gratis transport med DSB
  • Medlemskab til PureGym
  • Ansættelse efter gældende AC-overenskomst (mellem Akademikerne og DSB)

Læs mere om vores personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu For at komme i betragtning til stillingen skal du være studieaktiv på en akademisk uddannelse og indskrevet på et universitet.

Ansøgningsfristen er d. 4. februar 2026.

Vi holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.

Vi ønsker ikke at modtage en skriftlig ansøgning. I stedet bedes du besvare nogle spørgsmål og uploade CV og gyldig studiedokumentation.

Spørgsmål? Ring til Gitte Elefsen på tlf. 2468 0751 eller Kasper Søby på 2468 6104.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente 1-2 samtaler - evt. med en faglig case til en af samtalerne.


#LI-MR1
#LI-Hybrid





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

DSB, Århus Hovedbanegård, Banegårdspladsen , 8000 Århus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cb77cfc8-e65e-49f2-b173-204f7d75987c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet