Bliv klinikchef hos Cosmo i Aarhus: Ledelse og æstetiske behandlinger i fokus

dato

Er du en erfaren kosmetisk sygeplejerske med passion for æstetiske behandlinger og en ambition om at udvikle dig inden for ledelse? Hos Cosmo søger vi en klinikchef til vores Aarhus-klinik – og du behøver ikke nødvendigvis at have ledelseserfaring i forvejen. Det vigtigste er, at du har lysten, ambitionerne og motivationen til at tage ansvar og udvikle både dig selv, teamet og klinikken.

Om stillingen

Som klinikchef får du en alsidig rolle, hvor du kombinerer egne behandlinger med ansvar for den daglige drift og udviklingen af klinikken. Du bliver en vigtig del af vores fortsatte vækst og får mulighed for at sætte dit præg på både medarbejdertrivsel, kundeoplevelsen og den strategiske udvikling af virksomheden i tæt samarbejde med klinikejer.

Dette er en oplagt mulighed for dig, der drømmer om en lederrolle og ønsker støtte og sparring til at udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer.

Dine primære opgaver

  • Udførelse af kosmetiske behandlinger med særligt fokus på injektionsbehandlinger.

  • Spare og træne dine

  • Medansvar for den daglige drift af klinikken.

  • Støtte, motivere og bidrage til udviklingen af klinikkens team.

  • Sikre høj faglig kvalitet og en ekstraordinær kundeoplevelse.

  • Bidrage til udvikling af arbejdsgange, behandlingstilbud og klinikkens fortsatte vækst.

  • Tæt samarbejde med klinikejer omkring udvikling og optimering af virksomheden.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet kosmetisk sygeplejerske.

  • Har solid erfaring med kosmetiske injektionsbehandlinger og ønsker at udvikle dig yderligere inden for behandlinger

  • Drømmer om at udvikle dig inden for ledelse og tage mere ansvar.

  • Har en positiv og engagerende tilgang til samarbejde og mennesker.

  • Er ambitiøs på egne og teamets vegne.

  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med fokus på kvalitet og service.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling på 30–37 timer om ugen.

  • Muligheden for at tage de første eller næste skridt i en lederkarriere.

  • Støtte, sparring og udvikling i rollen som klinikchef.

  • Stor indflydelse på klinikkens udvikling og fremtid.

  • Et professionelt, engageret og ambitiøst arbejdsmiljø.

 

Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

lønniveau 45.000 - 50.000 afhængig af erfaring
provision på egen omsætning
Sundhedsforsikring
Pensionsordning

Betalt lederudvikling

Ansøgning

Kan du se dig selv i rollen, og har du lyst til at være med på Cosmos fortsatte rejse? Så send din ansøgning og CV til marie@cosmolaser.dk

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Hos Cosmo tror vi på, at de bedste ledere ikke nødvendigvis er dem med mest ledererfaring – men dem med lysten til at udvikle sig, tage ansvar og skabe resultater sammen med andre.

Med venlig hilsen

Marie Olesen
Cosmo Jylland

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Aarhus laser botox filler ApS, Klostergade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9e9fcdc2-7aa8-4825-ada3-ff2f36440183

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler