Bliv køkkenleder i Børnehuset Haven og skab indbydende måltider for børn og medarbejdere i naturskønne omgivelser

dato

Børnehuset Haven søger køkkenleder. Stillingen er med opstart 1. februar eller efter aftale

Om jobbet:
Børnehuset Haven er beliggende i grøn oase ved Botanisk Have. Vi er et hus med 13 vuggestuebørn og ca. 45 børnehavebørn, fordelt på tre stuer. 

Som køkkenleder er du ansvarlig for tilberedningen af frokostmåltidet til samtlige børn og medarbejdere, samt bage brød til eftermiddagsmaden.

Derudover står du for;

  • at tilrettelægge ugens menu 
  • varebestilling, varemodtagelse og egenkontrol
  • økologi regnskabet i køkkenet
  • den daglige oprydning, rengøring i køkkenet efter maden og for anretning af maden.

Det pædagogiske personale henter maden i køkkenet, hvor maden køres på rulleborde ud til stuerne, hvor børnene spiser. Vuggestuen spiser kl 10.30 og børnehaven spiser kl 11.00.  

Du refererer til den pædagogiske leder i Haven, som bl.a. afholder medarbejderudviklingssamtale med dig.

Din profil:

  • Du har en ernæringsfaglig uddannelse.
  • Du har kendskab til Fødevarestyrelsens officielle kostråd til måltider i dagtilbud.
  • Du er god til at planlægge og have overblik. 
  • Du trives med at arbejde selvstændigt. 
  • Du har en faglig bevidsthed og stræber efter at maden skal have en høj ernæringsmæssig værdi, smage godt og se indbydende ud.
  • Du er stabil og trives med en mødeplan, der ligger i tidsrummet ca. kl. 07.30 – 14.00. Mødetiden aftales i forbindelse med ansættelsen.
  • Du har et positivt mindset og har let til smil.
  • Du synes, det er hyggeligt, at børn kommer ud i køkkenet for at spørge til dagens menu.

Derfor skal du vælge os:
Køkkenet ligger centralt i børnehuset, og det giver mulighed for kontakt til både børn og personale. Du bliver hver dag mødt af glade og nysgerrige børn, der tit kommer forbi køkkenet for at sige hej og spørger til dagens menu.

Du har rig mulighed for selv at sætte dit præg på menuen. 

Vi har en ungarbejder, der kommer hver eftermiddagen og tager opvask/oprydning efter eftermiddagsmaden.

Du bliver en del af et hus, hvor der er et godt samarbejde, og som ofte laver noget socialt sammen.

Der holdes køkkenmøder ca. en gang i kvartalet, hvor køkkenledere fra Møllevang dagtilbuds 9 afdelinger mødes, med deltagelse af pædagogiske ledere. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 30 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder Sanne Højby på 2064 4455 eller på mail sahag@aarhus.dk

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside Børnehuset Haven

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 19. januar 2025
 
Vi forventer, at ansættelsessamtaler finder sted den 22. og 27. januar 2025
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Vestervang 14, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146785

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet