KOORDINATOR OG RECEPTIONIST (25 TIMER/UGE)
Vil du være med til at holde rummet – mens andre udfolder sig i det?
Kaospilot søger en koordinator og receptionist, som har lyst til at være det menneske, der får hverdagen til at hænge sammen, relationerne til at fungere og detaljerne til at falde på plads. Du er ofte den første stemme, man møder, og en vigtig del af den rytme, der får stedet til at leve.
Hos os er der bevægelse, mennesker, idéer og planer i omløb – og derfor har vi brug for én, der kan skabe overblik midt i det levende.
Om stillingen
Stillingen er en fast deltidsstilling på 25 timer om ugen og er en on-site rolle i Aarhus.
Du vil fungere som bindeled mellem projekter og mennesker og bidrage til at sikre, at ressourcer, planlægning og viden deles effektivt på tværs af hele organisationen.
Du refererer til rektor og arbejder tæt sammen med både studerende, undervisere, kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
Opstart: 15. februar
Om opgaverne
Du er med til at skabe rammerne for hverdagen på Kaospilot – både de praktiske og de menneskelige. Dine opgaver vil blandt andet være:
- Koordinering af dagligdagens praktiske opgaver (lokaler, planlægning og afvikling) samt opdatering af fælles kalendere- Kontakt til leverandører og samarbejdspartnere
- Besvarelse af telefon og fælles mail – med overblik og smil i stemmen
- Løbende kontakt og praktisk koordinering med ca. 120 studerende
- Kursusadministration (Deltagerlister, forplejning mm)
- Klargøring og oprydning i fællesarealer
- Bestilling og koordinering af catering
- Opdateringer af skolens hjemmeside og webshop
- Indrapportering af studerende til Danmarks Statistik
Om dig
Vi tror ikke på én rigtig profil. Men vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i flere af disse:
- Du kommunikerer sikkert og imødekommende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt- Du har erfaring med planlægning, koordinering eller administrative opgaver
- Du er tryg ved MS 365 (Outlook, Word, Excel, Teams)
- Du arbejder struktureret – og kan samtidig navigere, når planen ændrer sig
Du behøver ikke at kunne alt. Det vigtigste er, at du:
- Møder andre med åbenhed, respekt og nysgerrighed
- Har stamina og ro, også når tingene ændrer sig i sidste øjeblik
- Trives i et fællesskab med forskellighed, tempo og mange perspektiver
Arbejdskultur på Kaospilot
Kaospilot er ikke et stille kontor. Det er et levende sted.
Her er plads til grin og alvor, til uenighed og eksperimenter, til tempo og pauser. Vi arbejder tæt sammen, tager ansvar – og forventer ikke perfektion, men engagement.
Vi tror på, at gode rammer skaber gode mennesker – og at mennesker skaber god skole. Derfor er relationer, tillid og tydelighed mindst lige så vigtige som systemer og planer.
Som koordinator og receptionist bliver du en del af det maskinrum, der får det hele til at fungere – og en vigtig medskaber af den kultur, studerende og kolleger møder hver dag.
Om Kaospilot
Kaospilot er en privat, alternativ uddannelsesinstitution med base i Aarhus, og undervisningen foregår på engelsk. Vi udvikler ledere, iværksættere og forandringsskabere, der kan navigere i – og tage ansvar for – en kompleks verden.
Vi har omkring 120 studerende på en treårig uddannelse og tilbyder derudover kurser for erfarne ledere i private virksomheder, den offentlige sektor og NGO’er samt skræddersyede forløb for organisationer og virksomheder.
Løn og ansøgning
Løn: Efter kvalifikationer.
Send en kort, skriftlig ansøgning senest 1. februar til ulla@kaospilot.dk
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset alder, køn, baggrund, identitet eller livserfaring.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DEN SELVEJENDE INSTIUTION FONDEN KAOSPILOTERNE, Ryesgade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/362f3bd0-215b-4447-aaf4-49ce0b5bc9ef